SuperSøndag!

Miss Global Teen Denmark: De sidste ord inden afrejse..

 I aften rejser smukke Mitzi af sted for at repræsentere
Danmark ved Miss Global Teen i Argentina.
Hun er en fantatisk pige, men langt fra den typiske “skønhedsdronning”

Mitzi har altid været lidt en “drengepige”,
og haft masser af fordomme om skønhedskonkurrencer.
Nu har hun fundet ud af, hvad skønhedskonkurrencer i virkeligheden er,
og hendes syn og holdning har ændret sig totalt.

Læs her Mitzis sidste ord inden hun i aften rejser af sted,
for at vinde guldet med hjem til Danmark.

Læs også hvad Ekstrabladet.dk skriver om Mitzi – KLIK HER

 // Josephine 

 

Trods de mange fordomme om Skønhedskonkurrencer og deltagerne,
kan jeg fra start meddele at alt ikke bare bliver serveret på et sølvfad.
Det kræver enormt meget arbejde både mentalt og fysisk at få styr på alt, fokusere,
finde sponsorer, tænke på træning og kost, samtidig med at gå i skole.

Med den korte varsel, om min udtagelse, som repræsentant til Miss Global Teen,
var jeg hurtigt klar over at jeg skulle i gang med det samme.

Så med et splinternyt fitnessworld medlemskort i hånden, og en støttende familie ved siden,
var det ellers om at komme i gang med at få trænet og spist en sørens masse kål.

Trods den hårde mentale og fysiske omstilling, kom der hurtigt til at ske resultater
og motivationen kom i top, og en ny energi havde fundet en plads i mit liv.

Med min baggrund som sneakerspigen med oversize T-shirts,
var det ikke cocktail- og gallakjoler, der herskede i mit skab. Så pludselig skulle jeg ud
til alle veninderne og tømme deres skabe for alle de fine
glitrende palietter, og glimmer ting jeg kunne tilsnuske mig.

Nu står jeg med en fyldt kuffert og er mere end klar til afrejse i aften.
Jeg glæder mig til at komme af sted og går efter at vinde guldet med hjem til Danmark.

Det har været en kæmpe omvæltning at blive udvalgt til at repræsentere Danmark
til en international skønhedskonkurrence – personligt har det været enormt positivt.

Pludselig ved mange hvem du er, og hvis ikke de gør, skal de nok lægge mærke til dig,
fordi du trasker dit gymnasium rundt i stiletter, for at træne din gang inden du tager af sted.
Jeg har kun fået positive tilkendegivelser og søde ord med på vejen.

Jeg føler mig enormt godt forberedt og glæder mig virkelig meget til endelig
at komme af sted og yde mit absolut bedste og repræsentere Danmark bedst muligt.

 // Mitzi

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SuperSøndag!