Går du op i tallet på badevægten?

Bikini-Fitness atlet Christina Schneekloth deler tips og tricks til din træning..

Jeg er stor fan af kvinder, der sætter sig et mål, kæmper for det og når det.
Christina Pålsen Schneekloth er en af de kvinder.

I 2011 vejede Christina knap 60 kg. I dag vejer hun 10 kg mere,
men hendes krop har forbedret sig markant.
Badevægten er skiftet ud med et spejl og et målebånd,
og hun placerer sig flot i toppen ved flere danske fitness konkurrencer. 


Jeg har inviteret Christina til at fortælle lidt om hendes bedrifter.
I dag er Christina en super trænet Bikini Fitness atlet.

Hun fortæller her hvordan hun holder motivationen oppe og hvordan når sine mål.
Nyd den spændende og motiverede læsning :-)

// Josephine

Står de dårlige undskyldninger i kø
– og går træningen altid i stå pga. dårlig motivation?

Josephine har bedt mig skrive lidt, omkring hvordan jeg holder motivationen for min træning oppe,
og hvordan jeg har lært, ikke at blive påvirket, af hvad der står på vægten, og opnået en ‘’sundere’’
tilgang til det med kiloene, træningen og kosten. Lad mig starte med at understrege:
Det er i virkeligheden slet ikke nødvendigt, hvad der står på den pokkers vægt – SMID DEN UD! :-)

Mit navn er Christina Pålsen Schneekloth, til daglig arbejder jeg og styrke/motionstræner på højt niveau.
Jeg er bikinifitness atlet og deltager jævnligt i en masse konkurrencer, men jeg træner også fordi jeg simpelthen ikke kan undvære det. I dag er blevet en så stor del af mig.’The gym is my drug and I need my fix’ ;-) 


Sådan kommer du i gang:
Jeg vil anbefale alle at starte med at forberede sig. Dette stadie er der mange,
der springer over, og så er det svært at lykkes med at nå sine mål.

 
Før du starter, skal du gøre dig klart, hvad du kommer til at give afkald på
og hvordan din hverdag kommer til at se ud, hvis du skal træne regelmæssigt og måske følge en kostplan.
Alle de ting du gerne vil bruge tid på, skal planlægges og skemalægges.

En meget vigtig ting er, at din træning er drevet af lyst frem for nytte!
Start derfor med at finde ud af hvilken træningsform du synes kunne være sjov at bruge tid på.

Herefter skal du sætte dig et specifikt mål. Det skal være et realistisk og tidsafgrænset mål- ikke alt for langsigtet. Gør gerne brug af delmål. Når du har nået dit mål, skal du sætte dig et nyt.
På den måde oplever du succes med din træning, og det er virkelig noget der kan holde motivationen oppe.

Når det så er gjort skal du fortælle din omgangskreds om dine planer/dine mål, fordi det forpligter!
Det er samtidig vigtigt at din omgangskreds udviser forståelse og yder støtte hvis det skal lykkes for dig,
og det kan de kun hvis du fortæller dem om din nye livstil.

 

Gode råd til at booste og hold din motivation oppe:

Da jeg i sin tid startede med at træne, fandt jeg mig en træningspartner.
Det kan klart anbefales. Så er man to om at holder en til ilden, og man har en, der kan hjælpe og presse en.
På den måde kan man også opleve træningen bliver meget sjovere og en social aktivitet i stedet for en sur pligt. En ting der dog er vigtig, er at ens ambitioner og niveau er ens !

Senere hen fik jeg en personlig træner tilknyttet- dette var virkelig en god investering.

En anden ting jeg burger meget, for at holde motivationen, er at tage musik i ørerne.
På den måde har jeg nemmere ved at holde fokus og lige give den lidt ekstra.

At huske på træningens effekter og hele tiden minde sig selv om dem det er også noget, der virker for mig.

Af og til belønner jeg mig selv med nyt træningstøj/træningsudstyr
– det er faktisk også noget, der kan motivere mig til at komme til træning.
Fordi jeg sådan glæder mig til at komme op i centeret og vise det frem og afprøve det.

Man er vel kvinde ? ;-)

Jeg skifter tit træningsprogram, så det hele ikke bliver så ensformig. På den måde bliver min træning aldrig kedelig. Samtidig er det også den måde der opnås størst træningsmæssig fremgang.

 

Det var mine råd. Jeg håber i kan bruge dem. 

Jeg vil lige dele et før og efterbillede med jer fra den gang jeg begyndte at træne seriøst (Okt. 2011) og vejede 57,3 kg. (Højre) og et billede fra i dag hvor jeg er 10 kilo tungere 67 kg. (Venstre)
Billederne taler for sig selv og viser meget godt hvorfor vægten er lige gyldig. Jeg vil anbefale folk at tage billeder med 14 dage / 1 måneds interval og gå ud fra dem og hvad spejlet fortæller en i stedet :-)


Til slut vil jeg gerne komme med en anbefaling til Josephine:

Ved min første bikini-fitness konkurrence i April 2012 skulle jeg bruge en der kunne hjælpe mig med hvordan jeg skulle gå og stå og fremføre mig på scenen. I den forbindelse fik jeg anbefalet Josephine.
Jeg ringede til hende og vi fik lavet en aftale. Vi mødtes i en træningssal i mit fitnesscenter.
Josephine var lige på og hård :-) Der var ingen søde mor!
Jeg var simpelthen så smadret efter den intense træning med hende.
Meget mere træt end når jeg havde siddet en time på cyklen med en god hastighed :-)
Men når det så er sagt, vil jeg sige at Josephine er utrolig dygtig og sød.
På de få antal timer vi havde sammen fik hun lært mig rigtig meget.
Hun gav mig nogle værktøjer som jeg stadig gør brug af den dag i dag når jeg skal på scenen.
Ting som jeg aldrig selv havde skænket en tanke. Jeg fik meget ros for min ‘’optræden’’ og gang på scenen til konkurrencen og kan kun anbefale andre at gøre brug af Josephines mange erfaringer og viden.

 

Spørgsmål er altid velkommen. De kan sende til Josephine på mail
og så vil jeg besvarer dem i et indlæg her på bloggen. Skriv til Josephine@helbrandt.dk

 

Christina Pålsen Schneekloth
IFBB Bikini-fitness Atlet.

 

 

 

 

 

Follow on Bloglovin

4

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Går du op i tallet på badevægten?