Bikini-Fitness atlet Christina Schneekloth deler tips og tricks til din træning..

Spa tur og morgenmad på sengen // VIDUNDERLIG WEEKEND!!

Efter en dejlig lang og varm ferie i Dubai og Indien skulle der ikke gå mere end 16 dage,
før jeg savnede varme og bikinien så meget, at jeg var nødsaget til at invitere min mor på spa.

I fredags tog jeg min mor under armen og kørte ned til Skodsborg kultur og spa hotel,
hvor vi i to timer blev ført igennem den skønneste spa afdeling. Det var virkelig dejligt.

De har et koncept der hedder Spa Adventure, som jeg virkelig elsker.
Jeg fandt lige beskrivelsen på deres hjemmeside og den lover ikke mere end den kan holde.
Det er virkelig en skøn oplevelse.

Spa Adventure* er  en to timers afslappet rejse rundt i et  sanseligt spaområde
bestående af varme og kølende oplevelser i 12 rum. Målet med Spa Adventure er,
at du oplever velvære og får udrenset kroppen, forbrændt kalorier og styrket dit immunforsvar.
Vi ønsker, at du skal føle dig afstresset og gå herfra med en smukkere hud og med fornyet energi. 

Fredag aften var jeg inviteret til middag hos min gode veninde Mille.
Hun havde inviteret en masse piger, som vi har gået på højskole med til middag.
Jeg har ikke set de andre piger, siden jeg stoppede på skolen i april 2012,
så det var rigtig hyggeligt med et lille gensyn. 

Mille havde lavet en lille højskole-quiz. Mit holdt tabte.
Vi var virkelig ikke gode til at svarer på alle de gossip spørgsmål. ;-)
Men selvom vi tabte, var det rigtig sjovt og der kom nogen af de rigtig gode,
gamle historier på bordet igen.

 

Lørdag formiddag var jeg på loppemarked i Remisen på Østerbro. Det var virkelig dårligt.
Normalt har vi altid fundet en masse spændende ting der inde, men ikke i lørdags.
Jeg havde ellers håbet på at finde lidt sjove ting til Fashion Week i næste uge.
Jeg glæder mig helt vildt til, at det bliver forår og alle de udendørs loppemarkeder åbner igen.
Jeg skal også have bestilt en stand til mig selv. Jeg har utroligt meget tøj, smykker og sko,
som jeg ikke går med længere. Mine skaber er fyldt, og der trænger til at blive sorteret lidt i det.
Er der nogen der kan anbefale et godt sted i nordsjælland eller København?

 Sådan her så det ud sidst jeg havde en stand på et loppemarked,
sammen med min bedste veninde Michelle.

Lørdag aften havde jeg en aftale med et par veninder og min gode ven Ryan.
Vi startede med musik og drinks i Ryans nye lejlighed. Senere tog vi på Zen, men der var vi kun meget kort.
Jeg har aldrig set så få mennesker på Zen en lørdag. Rigtig øv, for jeg havde glædet mig til at komme på Zen igen.. Det var efterhånden 2 måneder siden jeg havde været der sidst. I stedet tog vi videre på Hive.

 Vi startede tidligt, og derfor blev det heller ikke en så sen aften i går.
Klokken tre kørte vi hjem til Ryan og sov, og i morges blev jeg så vækket til vidunderlig morgenmad!! 

I aften står den selvfølgelig på håndbold VM og Borgen!! 
Jeg skal tidligt i seng, for forberedelserne til Fashion week på onsdag starter allerede i morgen.
Jeg har 1000 ting at se til og glæder mig til en sjov og spændende uge.

// Josephine 

 

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bikini-Fitness atlet Christina Schneekloth deler tips og tricks til din træning..