MODEUGE FOR DIG ..

STATUS OVER SUNDE JANUAR..

Jeg bliver aldrig typen, der står og hopper rundt i et træningscenter klokken 06.15 om morgen.
På det tidspunkt ligger jeg i min varme seng og får min skønhedssøvn.

Alligevel må jeg medgive, at jeg godt forstår dem, der træner om morgen.
Det er virkelig den BEDSTE start på dagen.

De dage hvor jeg har tid, tager jeg også ned og træner inden arbejde.
Her til morgen var jeg til en times Body Toning klokken 9,
og bagefter brugte jeg en time på selv at træne ben, bagdel og mave.
Jeg er nu fyldt med energi, og kan bruge resten af dagen på at glæde mig over min indsats.

Et at mine nytårsforsæt i år er at få gang i en mere stabil træningsrutine.
Jeg har fået trænet 3-5 gange hver uge her i januar. Det er sindssygt fedt at være inde i en god stime,
og træning giver mig lyst til mere træning. Det har også været rigtig motiverende
at træne med en af mine gode venner Mikkel, som virkelig har tæsket mig,
så jeg har kunne mærke mine ømme muskler en hel uge efter vores træning!
 Nu skal jeg bare sørger for at holde nytårsforsættet,
og sørge for at min træning forbliver på det her niveau,
og at jeg ikke ryger tilbage til gamle vaner.

Da jeg kom hjem fra ferie, besluttede jeg mig for hver måned at lave nogle regler for kost og motion.
På den måde er udsigterne til sejr kortet ned fra et helt år, til en måned ad gangen.
Små delmål som skal sikre, at jeg holder motivationen hele året.

Målet for januar så sådan her ud:

Jeg har været god til ikke at drikke nogen sukkerholdige drikke.
Den har stået på vand, og hvis det er gået helt vildt for sig, har jeg nuppet en vitaminvand.
Det har egentlig ikke været svært, så det ville jeg godt kunne gøre en måned mere. 

Dog er det ikke gået så godt med Nutrilett.
Jeg synes de smager super godt og de mætter fint,
men jeg har bare haft sådan en lyst til selv at lave sund mad.
Så jeg har spist sundt, det har bare ikke været Nutrilett.
Jeg overvejer have Nutrilett med i mine mål for februar også,
det skal bare være på lidt andre betingelser.

Ingen ris, pasta eller brød… hm.. Jeg må hellere være ærlig.
Jeg har spist Sushi tre gange i løbet af januar.
(den ene var en lørdag, og det var min “i dag må der indtages ekstra kalorier i dag” .. men alligevel..)
På en eller anden måde kan jeg ikke være helt skuffet over mig selv her.
Sushi er ikke det mest usunde at spise, og jeg har fået masser af fisk på den måde..
Jeg har tilgengæld været rigtig god til at undgå pasta og brød.

Pasta har jeg haft det nemt ved at undværer,
det er heller ikke noget jeg har spist så tit normalt.
Brød har jeg til gengæld haft det sværere med.
Den regel betyder, at jeg ikke må spise Pitabrød,
og jeg plejer altid at spise grove pitabrød med kylling,
tun eller bare grøntsager til frokost flere gange om ugen.
Det har virkelig været svært, at skulle undværer mine pitabrød.
Til gengæld har jeg så fået spist en masse salat.
 Pitabrødet tror jeg altså, at jeg er nødsaget til
at have tilbage på menukortet for februar måned.

Mine regler om natmad, dagen-der-på junkfood og cocktails er også blevet overholdt.

Næste uge er fashion week, og selvom jeg ikke er meget for det, så bliver det lidt en undtagelsesuge.
Jeg kommer ikke til at have tid til at træne fra onsdag – søndag,
og jeg kommer heller ikke hjem i mit eget køkken og lave mad.

Med masser af invitationer til brunch, frokoster og fester er jeg bare nødsaget til hele tiden,
at huske mig selv på at vælge det sunde alternativ og undgå de mest unødvendige kalorier.

Målene for februar smider jeg op første mandag efter modeugen.

// Josephine


Follow on Bloglovin

1

  • Julie L.N

    Hej Josephine
    Jeg er vild med dine tanker om del mål, det gør det hele mere overskueligt og nemmere at komme igennem syntes jeg.

    Jeg tillader mig fra næste måned at følge med og overholde de regler som du sætter op. Jeg synes det er et spændende projekt og når vi er flere der følger det samme program og det samme reglsæt så bliver det hele meget mere motiverende.

    Hilsen fra Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MODEUGE FOR DIG ..