STAY COZY

I dag er det fire år siden: Sådan vandt jeg Queen Of Scandinavia

Spændingen i min mave var helt ustyrlig, og mine øjne flakkede rundt i et forsøg på at finde min daværende kæreste og familie blandt publikum, men det stærke spotlight der var rettet mod mig og de andre deltagere, gjorde det umuligt at se noget som helst udenfor scenekanten. Pludselig blev jeg afbrudt i min søgen efter velkendte ansigter, da mit navn lød i højtaleren. Den aften blev jeg kåret som vinder af Queen Of Scandinavia. I dag er det fire år siden. 

319530_10150345288882906_980447930_n

Hele min rejse ind i Queen Of Scandinavia startede 14 dage før. Jeg var på forkælelsesweekend i Malmø med min daværende kæreste. Pludselig ringede mit modelbureau og bad mig skynde mig hjem til en casting i København. 
Jeg var ikke særlig frisk på ideen. Jeg hyggede mig i Malmø, og vidste at, der nok skulle komme andre castings, men mit modelbureau overbeviste mig om, at det var vigtigt.
Vi pakkede taskerne og smed os ind i toget mod Danmark. 

Fra Københavns hovedbanegaard hoppede jeg direkte ind i en taxa og kørte ud til castingen. Jeg kom, som man normalt gør uden makeup og i afslappet tøj. Derfor blev jeg noget overrasket, da jeg kom ind i salen, hvor castingen skulle afholdes. Der stod 300 piger i kjoler og stiletter. De lignede alle sammen en million, og det så ud som om, at de havde gjort sig klar i månedsvis. Først her fik jeg besked om, at jeg var til casting på en skønhedskonkurrence. 

Jeg lænede mig tilbage i stolen, grinte lidt af mig selv og besluttede mig for bare at tage det som en oplevelse. 

3923_76827457905_4311935_n 3923_76830037905_7687454_n

Et par timer, en tur på catwalken og et interview med dommerne senere, blev jeg udråbt som en af finalisterne. En uge, en masse hårdt arbejde, gode oplevelser, en spatur og et finaleshow senere stod jeg så som vinder af Queen Of Scandinavia.

3923_76830062905_5186980_n 3923_76832972905_6832133_n 3923_76833882905_8016495_n

Min sejr i 2009 har givet mig nogle fantastiske oplevelser både her hjemme og til de internationale skønhedskonkurrencer, som jeg har deltaget i.
En særlig stor oplevelse var i juli 2010, hvor jeg vandt den internationale skønhedskonkurrence Miss Exclusive Of The World.
75762_102009563204387_3737314_n

Det var også denne internationale sejr, som åbnede dørene for min rolle som producer på Queen Of Scandinavia. Og i den rolle har jeg også haft nogle fantastiske oplevelser.
Bl.a. sidste år hvor tre af mine piger vandt hver deres internationale skønhedskonkurrence. For mig var det næsten en større sejr, end dengang jeg selv vandt.

380740_3663014127929_590751917_n

Jeg glæder mig helt vildt til at give min gamle titel videre den 17. august i år, når jeg holder finale på Queen Of Scandinavia 2013. Forhåbentlig kårer vi nogle vindere, som igen i år kan gå ud og føre Danmark til tops ved de internationale skønhedskonkurrencer.

// Josephine

Follow on Bloglovin

1

  • Cristina Londe

    Du er virkelig smuk
    Tillykke med 4 årsdagen
    Jeg følger nu din blog på blogloving :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STAY COZY