Queen Of Scandinavias Sisse Winther i "Pengene på bordet" på TV2 i aften

Sådan forbereder Sisse sig på den internationale skønhedskonkurrence Bride Of The World 2013

sisseHun spiser sundt, bruger en detox kur en gang om månden, lærer kinesisk , får masser af søvn og holder sig fra kaffe og alkohol. Smukke Sisse Winther forbereder sig på repræsentere Danmark ved den internationale skønhedskonkurrence Bride Of The World, der afholdes i Taiwan i november. En international konkurrence, der sidste år blev vundet af danske Christina Mikkelsen, og derfor er presset på Sisses skuldre endnu større end normalt. Heldigvis har Sisse haft tid til at forberede sig siden hun vandt titlen under finalen i Stockholm i juni.

Sisse er en pige med ben i næsen. Ved siden af sit studie læser hun kinesisk og hele sommerferien brugte hun i Kina hvor hun også studerede og lærte kinestisk. Forhåbenligt kan det komme hende til gode når hun til november skal afsted til den internationale konkurrence.

Sisse kommer her med et par ord omkring hvad hun gør for at forberede sig på den store internationale konkurrence.

Du kan også følge Sisses forberedelser på hendes blog – klik her.

// Josephine

________________________________________

Udover alt det pragtiske med at finde kjoler, sko og smykker så er jeg selvfølgelig også begyndt at tænke mere over hvad jeg spiser og hvordan jeg træner. Jeg er begyndt at tælle kalorier, 1460 om dagen, så jeg kan nå at tabe mig ca. 3 kg inden den internationale finale. Træningen døjer jeg lidt med. Jeg har noget betændelse i mine fødder, som jeg prøver at få ro på, og derfor kan jeg ikke løbe. Jeg cykler dog 14 km hver dag og laver mavebøjninger om aftenen inden sengetid.

Jeg lever generelt sundt i forvejen, og derfor har jeg ikke ændret ret meget på min livstil. Jeg spiser sundt, får godt med fiskeolie og drikker minimum 2,5 liter vand om dagen for at holde huden pæn. Derudover sørger jeg for at peele min hud og lægge ansigtsmaske en gang om ugen.

sisse1

Jeg drikker kun alkohol ved lejlighed, max  1 gang om måneden. Derudover sørger jeg for at få godt med søvn. Mit bedste trick er en detoxkur, som jeg bruger en gang om måneden for at få renset kroppen for giftstoffer – det gør både godt for hud og krop.

Jeg bruger flere forskellige kure, men den jeg tager nu, er en tredages kur, hvor jeg på første dagen drikker grøntsagsjuice morgen og aften, samt spiser et magert middagsmåltid uden forarbejdede fødevarer. Der indgår grønt og mager fisk/kylling hvor stivelse og hvede er forbudt 2. dagen er en kold tyrker med kun grøntsagsjuice ved morgen, middag og aften, 3. dagen er det samme som 1. dagen. Derudover må jeg drikke vand og urte/grøn the alt det jeg vil.

Det skal dog siges at jeg ikke er fanatisk og nyder stadig mine kager og chokolade! (selfølgelig ikke under detox) Jeg holder mig blot under de 1460 kalorier dagligt, men nyder stadig mine søder sager, som jeg ikke kan leve uden. Jeg har dog sukkerfrie dage så det ikke kammer over.

Derudover er jeg begyndt at træne mit kinesisk igen så jeg kan præsentere mig på det lokale sprog når jeg kommer der ned. :-)

// Sisse

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Queen Of Scandinavias Sisse Winther i "Pengene på bordet" på TV2 i aften