SNACK

20140120-165654.jpg

I Thailand spiste jeg de lækreste små snacks på stranden. Nu har jeg forsøgt at gøre kokken kunsten efter herhjemme. De er blevet ret gode. Du tager to (fuldkorns)tortilla. Den ene kommer du lidt ost, parmaskinke og basilikum på. Den anden lægger du derefter som “låg” og så ind i ovnen. Mens den bliver varm tager du en avocado og laver en grov guacamole med hvidløg og citron. Tortillaen skal ud af ovnen når osten er smeltet. Wupti. En lækker snack. Den er ikke specielt sund, men det smager virkelig godt ;-)

// Josephine

Follow on Bloglovin

NYT FRA MISS DENMARK // WORLD MISS UNIVERSITY

Desktop9Smukke Sisse rejste i denne uge afsted til Korea for at repræsentere Danmark ved den internationale skønhedskonkurrence World Miss University. En konkurrence der sidste år blev vundet af danske Mia Hasanagic. Derfor er vi naturligvis rigtig spændt på at se, hvordan Danmark placere sig ved den internationale finale i år.

Sisse skriver, at hun har det fantastisk, har fået en sød roomie og allerede har oplevet rigtig meget.

“Den første dag var fantastisk. Først var vi til mindeceremoni, efterfølgende bød dagen på en shoppetur, inden vi skulle have frokost og bagefter til hologram koncert med k-pop. Derefter var der velkomstmiddag, med verdens lækreste buffet!”

De mange aktiviteter går også udover nattetimerne. Sisse skriver, at hun i gennemsnit kun har sovet fire timer de sidste tre dage. Men sådan er det til en skønhedskonkurrence. Der oplever man meget, og får ikke ret meget søvn. Alligevel skal man være smuk, frisk, positiv og glad hver dag.

Sisse fortæller, at de andre piger er utroligt smukke, men at hun stadig tror på sejr. Allerede nu har hun hørt rygter om at hun er en af favoritterne.

“Pigerne er utroligt smukke, og der er et par stykker, der bliver hårde at slå. Jeg har fået af vide at jeg er en af favoritterne, men man kan jo aldrig være sikker,” skiver Sisse. 

Desktop10I dag skal pigerne optræde i deres nationalkjole. Sisse har fået lavet sin flotte havfruekjole af designstuderende på Kolding designskole. Til slut skriver Sisse, at hun er rigtig glad for Miss Frankrig som hun deler værelse med.

“Jeg bor med Miss France og vi kommer rigtig godt ud af det samme. Generelt er alle pigerne rigtig søde, og det samme er personalet. Korea er ret fantastisk. Seoul virker spændende, og jeg glæder mig rigtig meget til City Tour senere”

Sisse opdatere løbende fra Korea, og du kan altid følge med her på bloggen :-)

// Josephine

Follow on Bloglovin

Verdensmester i overspringshandlinger

1016065_10151627384367906_2012105234_n

Jeg har i dag kåret mig selv som verdensmester i overspringshandlinger. Hold nu op hvor har jeg svært ved at koncentrere mig. Jeg sidder og læser op til min fjerde eksamen i år, og det går virkelig ikke særlig godt med koncentrationen. Jeg har rigtig mange ting, som jeg gerne ville lave og forberede på Queen Of Scandinavia. Derudover er der ved at ske en masse ting med min blog, som jeg gerne ville kigge på, og så er jeg tilbage i min lejlighed efter 1,5 måned i København og Thailand, så her er der også masser af ting, jeg gerne ville lave og ordne. Det gør det virkelig svært at koncentrere sig om “Politik og offentligforvaltning.”

Jeg kæmper for at tage mig sammen og blive færdig, så jeg kan blive klar til i morgen aften, hvor jeg er inviteret til PRIVATFEST! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til en rigtig privatfest, og de plejer ellers at være de aller sjoveste. Jeg håber jeg når det hele, så jeg kan komme tilbage til København i en fart i morgen!

Om præcis en uge er alt det her eksamensgøjl overstået. Jeg glæder mig!
Rigtig god weekend! :-)

Follow on Bloglovin

Queen Of Scandinavia: Ansættelseskontrakt og planlægning på bordet

20140116-135805.jpg

Planlægningen af Queen Of Scandinavia 2014 er i fuld gang og meget snart kan jeg afsløre årets castingtour. Allerede nu kan jeg fortælle, at vi i år er tidligt ude og allerede i marts vil rejse landet rundt og finde nye smukke piger.

I går var der både planlægning og en ny ansættelseskontrakt på bordet. Jeg glæder mig til at fortælle meget mere om alle de nye spændende tiltag der er i gang! Stay tuned ;-)

// Josephine

Follow on Bloglovin

ENDNU ET VÅGENT DØGN..

20140115-095146.jpg

Afleveret! Godnat.. Eller.. Gid det var så vel. Jeg har ikke sovet hele natten, fordi jeg har lavet eksamen, og nu skal jeg til at forberede mig til et møde jeg har senere. Den store indhentning af nattesøvnen må vente. Studie + Queen Of Scandinavia er ikke en kombination der tillader mange timer under dynen ;-)

Ha en rigtig dejlig dag!!

// Josephine

Follow on Bloglovin

Sådan undgår du vintertræthed

EFTER_R_Boost_din_e_791435a

Solen skinner, nætterne er lyse og energiniveauet er i top. Men så bliver det vinter. Mørket og kulden kommer, du bliver træt, energien forsvinder, du bliver mere syg og humøret er måske ikke på sit højeste? Mange inklusiv jeg selv kender til det manglende overskud i vinter månederne, men heldigvis kan du selv gøre noget for at holde på enerigen og komme frisk igennem vinterperioden. Caroline Cecilie Alsted har studeret ernæring og sundhed i flere år og ved alt om, hvordan du lever et sundt liv. Hun besøger i dag min blog for at give jer sine bedste råd til, hvordan du for sommerenergien til at holde hele året.

// Josephine

Vinterens mørke side
Vinteren er over os, hvilket betyder masser af indendørshygge! Dog medfører det også at vi til gengæld mister vores gode ven solen til kulden og mørket, og hermed vores bedste kilde til D-vitamin. De fleste er klar over at vi via solen danner D-vitamin. Det kræver faktisk kun så lidt som fem – ti minutter udenfor om sommeren, at danne den nødvendige mængde. Så hvad gør vi så når vi halvdelen af året ikke kan forene os med solen og hvorfor er D-vitamin så vigtigt?

D-vitamin er et multifunktionelt vitamin, der har stor betydning for kroppens kalkoptagelse, normal celleudvikling og immunforsvar. Desværre har en undersøgelse fra Kræftens bekæmpelse vist at vi i vesten er i underskud.  På kort sigt betyder det et nedsat immunforsvar og nedsat knoglesundhed. På længere sigt kan det medføre knogleskørhed samt forøge risikoen for visse kræftformer.  Udover det fysiske helbred, har D-vitamin også vist sig at have en gavnlig effekt på psykisk velvære i form af energi og humør. Et optimalt indtag af D-vitamin kan formindske tendensen til vinterdepression og træthed, som de fleste af os kender alt for godt til i de mørke måneder. Som I kan se er der altså ingen grund til at holde igen med indtaget.

Men, hvad skal vi nordboere så gøre om vinteren uden solen?  D-vitamin findes i flere madvarer såsom fede fisk, æg og lever. I USA har man tilføjet D-vitamin til mælk, da befolkningen, ligesom vi danskere ikke spiser nok fisk. Her i Danmark må vi i stedet supplere kosten med et D-vitamin tilskud, hvis man spiser fisk mindre en to gange ugentligt.  Så frem med kogebogen eller husk at afsætte de ti sekunder det tager at snuppe vitaminpillen. Så lidt – for så stor en betydning.

– Caroline Cecilie Alsted

Follow on Bloglovin