// SUND TORSDAG

20131030-161325.jpg

Mine Odense-veninder og jeg har dækket kommunalvalg i den her uge, og derfor har der ikke været tid til en fælles træning og sund middag dag. Det betyder dog ikke at jeg har snydt mig selv for forbrænding i fitness og lidt lækker og sund mad. I denne uge har jeg lavet grillede rejer marineret i chili, lime og hvidløg. Dertil en omgang bønnesalat med rødløg, lidt feta og en dressing af lidt olivenolie, citron og hvidløg. Sundt, nemt, lækkert og så mætter det på en skøn måde hvor sulten forsvinder, men du bliver ikke proppet.

Rejerne her er grillet, men du kan også lave dem på en pande eller i ovnen.

Forslag til sunde retter, snacks eller andre former for sundt er stadig meget velkommen på min mail josephine@helbrandt.dk :-)

// Josephine

Follow on Bloglovin

//SUND TORSDAG

20131114-101728.jpgDet er ikke jordens mest fotogene ret, men godt smagte det. I går var det min tur til at lave ugens sunde ret til pigerne. Jeg lavede kyllingefrikadeller og squash i ovnen. Retten er super nem, rigtig sund og så smager det fantastisk.

Da jeg skulle lave kyllingefrikadellerne, startede jeg med at hakke løg og forårsløg ud i små stykker og komme det op i en skål, sammen med det hakkede kyllingekød. Så tilsatte jeg to æg, lidt mælk og meget lidt mel. Til at krydre farsen brugte jeg hvidløg, chili og salt. Jeg har tidligere lavet dem med rosmarin, og det kan også varmt anbefales. Farsen fik lov til at stå et par timer, inden dellerne skulle steges, så krydderierne rigtig kunne give smag. Til kyllingefrikadellerne serverede jeg squash, som jeg lavede i ovnen. Først skar jeg dem ud i skiver, (ca. 0,7 cm tykkelse) lagde dem i et fad og kom chili, soja og lidt mozzarella udover. Ind i ovnen i ca 30 min og så er de klar.

// Josephine

Follow on Bloglovin