Billeder fra i går // Sushi og Cocktails med Queen Of Scandinavia

Så er der billeder fra i går, hvor jeg var ude med nogle af mine smukke modeller fra Queen Of Scandinavia. Vi havde en super hyggelig aften, med god mad, godt selskab, gode drinks og god fest! :-) 

Vi startede med at spise på All Time Sushi og Thai på Store Kongensgade.
Maden var rigtig god, der var masser af vælge imellem, og personalet var helt fantastisk.
Vi var alle sammen meget imponeret over hvor søde og serviceminded de var. De var hele tiden omkring os, men ikke på den irriterende måde, og sørgede for at vi havde det godt, og ikke manglede noget. Det er et sted, som jeg meget varmt kan anbefale. 

Efter vores middag gik vi rundt om hjørnet og ned på en lille hyggelig bar, hvor jeg ikke har været før. Vi fik nogle super skønne cocktails, inden vi tog videre på Simons.

Jeg landede i min seng klokken lidt i 7 i morges, så jeg er ret træt i dag.
Men glæder mig allerede til marts, hvor vi har vores næste Queen Of Scandinavia middag. 

 

// Josephine 


Follow on Bloglovin

// 12 HOURS ON AN AIRPLANE

Så har jeg sagt farvel til palmer, varme og et lækkert hotel.
Snuden er vendt mod det kolde nord, og om 16 timer lander jeg i Danmark.
Det har været en helt fantastiske ferie. Først oplevede jeg Dubai.
Som på mange måder er fascinerende og interessant,
men der manglede noget charme og noget historie.
Deres shoppingcentre var jeg dog ret vild med, og vejret var også lige i øjet.
Når jeg kommer hjem, får jeg lagt nogle billeder op af alle mine fund.

Kontrasterne blev virkelig tydelige, da jeg efter et par dage i Dubai landede i Kerala i Sydindien.
Det har været enormt lærerigt at se den livsglæde, imødekommenhed og venlighed,
der hersker her, på trods af at de bor i åbne lerhytter,
under halvtag og sover på flade papkasser.


Mine oplevelser i Indien fortjener sit helt eget indlæg. Jeg har mødt en skøn lokal familie,
som fortalte os mange spændende ting om Indien og deres liv.
I dag inden vi skulle af sted mod luftnavnen, gik jeg ned og forærede dem lidt gaver,
og de sidste penge jeg havde tilbage. Det skriver jeg om, når jeg kommer hjem.

Queen Of Scandinavia
Nu venter en lang flyvetur, som jeg selvfølgelig vil forsøge at få udnyttet.
Jeg har åbnet for castingerne til Queen Of Scandinavia 2013, og hermed er året skudt i gang.
Der skal derfor arbejdes og klargøres en masse ting, som jeg sagtens kan lave offline i flyveren.
Jeg har allerede fået en del tilmeldinger, og det glæder mig at se, at flere og flere piger tager chancen
og griber muligheden for at få en stor oplevelse. Jeg glæder mig til, at vi skal i gang med castingerne.
Jeg elsker at rejse landet rundt, med mit fantastiske team og møde alle de søde piger,
der stiller op til casting. Husk at du på www.Queenofscandinavia.dk,
kan læse hvordan du tilmelder dig. Casting byerne bliver snart offentliggjort.

MissMiddag 19.01.13
Den næste MissMiddag, hvor jeg og alle de piger,
der gennem årene har vundet Queen Of Scandinavia, mødes, spiser god mad og går i byen,
er også lige om hjørnet. Den 19.01.2013 samles vi alle sammen i København.

Jeg glæder mig til at se pigerne, vi har det altid rigtig sjovt, når vi ses.
Den aften skal også lige planlægges i detaljer. Så der er nok at få tiden til at gå med.
Jeg håber selvfølgelig også på lidt søvn, så jeg ikke er helt ødelagt, når jeg lander i Danmark. 

Her er lidt billeder fra tidligere ”MissMiddage”

Husk at du kan blive opdateret omkring min blog ved at følge mig på bloglovin.
Tryk på bloglovin’ logoet her under :-)

// Josephine

Follow on Bloglovin

BILLEDER FRA “MISS MIDDAG”

God mad, masser af farverige cocktails og en masse smukke
“Queens Of Scandinavia” .. Så har man opskriften på en rigtig god aften! 

I går havde jeg arrangeret “Miss Middag”
for alle mine skønne vindere af Queen Of Scandinavia.
Desværre havde sygdom ramt en del af pigerne,
men vi 9 der var af sted havde en rigtig sjov og hyggelig aften!

Vi startede med en middag på Dalle Valle.
Der blev selvfølgelig snakket en masse om
internationale skønhedskonkurrencer, oplevelser og forberedelser. 

Da vi havde spist tog vi på “Baglokalet” og fik et par flasker vin og nogen gode cockatils.
Det er helt vildt så meget opmærksomhed pigerne tiltrækker.
En ung mand gik lige ud foran en Taxa,
fordi han ikke kunne få øjnene fra mine piger på den anden side af vejen. ;-)
Men stakkels mand dog, jeg kan godt forstå ham, de er virkelig smukke!! :-)

Da natten så begyndte at falde på,
og ZEN åbnede på den anden side af gaden,
samlede vi vores ting og gik der over.
Der kom der for alvor ild under pigerne og festen gik i gang.
Der blev grinet, drukket cocktails, knækket stilethæle ;-)
(Ja stakkels Mitzi knækkede hælen på sin stilet.
Heldigvis havde jeg et par flade sko i tasken hun kunne låne)
og ikke mindst danset!! 

Efter en fantastisk aften i går, glæder jeg allerede til næste gang vi skal ud!

Middag med vinderne af Queen Of Scandinavia

Makeup, kjoler og de høje hæle er fundet i frem!

I aften har jeg arrangeret ”Miss-middag”
for alle mine skønne Queen Of Scandinavia piger.
Alle mine vindere fra 2009 og frem til i dag er inviteret.

Mange af pigerne har spurgt mig, om jeg ikke ville arrangere en aften,
hvor vi alle sammen kunne mødes.

De vil gerne snakke med hinanden om deres store internationale oplevelser.
Det er oplevelser, som man kun kan sætte sig ind i, hvis man selv har oplevet det,
og derfor er det sjovt for pigerne at dele deres tanker med hinanden.

 

Vi starter med en forhåbentlig god middag på Dalla Valle i København.
Derefter tager vi ind forbi Baglokalet og får lidt champagne, inden turen går videre på ZEN.
Det er første gang, at alle pigerne er samlet til middag og bytur,
og jeg glæder mig rigtig meget til at se dem.

Normalt når jeg ser dem og snakker med dem,
er det som oftest i forbindelse med Queen Of Scandinavia.
Enten er de på vej ud til, eller står midt i en international skønhedskonkurrence,
eller også har jeg gang i Queen Of Scandinavia, arbejder og har derfor 10.000 andre ting i hovedet.


I aften skal jeg ikke være efter dem og lærer dem noget,
og de skal ikke bevise eller præstere noget overfor Danmark, Queen Of Scandinavia eller jeg.

Derfor bliver det rigtig hyggeligt at se dem samlet under mere afslappede og hyggelige forhold.