Sådan undgår du vintertræthed

EFTER_R_Boost_din_e_791435a

Solen skinner, nætterne er lyse og energiniveauet er i top. Men så bliver det vinter. Mørket og kulden kommer, du bliver træt, energien forsvinder, du bliver mere syg og humøret er måske ikke på sit højeste? Mange inklusiv jeg selv kender til det manglende overskud i vinter månederne, men heldigvis kan du selv gøre noget for at holde på enerigen og komme frisk igennem vinterperioden. Caroline Cecilie Alsted har studeret ernæring og sundhed i flere år og ved alt om, hvordan du lever et sundt liv. Hun besøger i dag min blog for at give jer sine bedste råd til, hvordan du for sommerenergien til at holde hele året.

// Josephine

Vinterens mørke side
Vinteren er over os, hvilket betyder masser af indendørshygge! Dog medfører det også at vi til gengæld mister vores gode ven solen til kulden og mørket, og hermed vores bedste kilde til D-vitamin. De fleste er klar over at vi via solen danner D-vitamin. Det kræver faktisk kun så lidt som fem – ti minutter udenfor om sommeren, at danne den nødvendige mængde. Så hvad gør vi så når vi halvdelen af året ikke kan forene os med solen og hvorfor er D-vitamin så vigtigt?

D-vitamin er et multifunktionelt vitamin, der har stor betydning for kroppens kalkoptagelse, normal celleudvikling og immunforsvar. Desværre har en undersøgelse fra Kræftens bekæmpelse vist at vi i vesten er i underskud.  På kort sigt betyder det et nedsat immunforsvar og nedsat knoglesundhed. På længere sigt kan det medføre knogleskørhed samt forøge risikoen for visse kræftformer.  Udover det fysiske helbred, har D-vitamin også vist sig at have en gavnlig effekt på psykisk velvære i form af energi og humør. Et optimalt indtag af D-vitamin kan formindske tendensen til vinterdepression og træthed, som de fleste af os kender alt for godt til i de mørke måneder. Som I kan se er der altså ingen grund til at holde igen med indtaget.

Men, hvad skal vi nordboere så gøre om vinteren uden solen?  D-vitamin findes i flere madvarer såsom fede fisk, æg og lever. I USA har man tilføjet D-vitamin til mælk, da befolkningen, ligesom vi danskere ikke spiser nok fisk. Her i Danmark må vi i stedet supplere kosten med et D-vitamin tilskud, hvis man spiser fisk mindre en to gange ugentligt.  Så frem med kogebogen eller husk at afsætte de ti sekunder det tager at snuppe vitaminpillen. Så lidt – for så stor en betydning.

– Caroline Cecilie Alsted

Follow on Bloglovin

SUND TORSDAG // DRIK DINE GRØNTSAGER

1371719_10151848437132906_1407267066_nI dag er tredje “Sund torsdag” på bloggen. Et koncept jeg startede for tre uger siden. Læs hvorfor i det første indlæg – klik her.

Jeg er stadig på ferie i Californien, og derfor er denne uges sund torsdag lidt anerledes. Jeg har ikke nogen hjemmelavet sund ret til jer, i stedet har jeg en opskrift på en lækker grøntsagsjuice.

I mandags skrev Sisse om sine forberedelser til skønhedskonkurrencen Bride Of The World, hvor hun skal repræsentere Danmark. Her skrev hun bl.a. at hun en gang om måneden bruger en detoxkur, hvor hun får renset hele kroppen ud.

Uanset om du ønsker at udrense med en detoxkur, eller bare ønsker en sjovere måde at få de gode og sunde grøntsager på, så er her en super lækker opskrift på en juice, der indeholder gulerødder, æbler og ingefær. Ingefær er bakterie- og svampedræbende. Derudover er ingefær god for fordøjelsen og med til at styke dit immunforsvar og så hjælper ingefæren også på hovedpine, muskelsmerter, gigtsmerter, kvalme og oppustethed.

Det eneste du skal bruge er en frugtpresser, 8 gulerødder, 3 æbler og 1 stort stykke ingefær. Held og lykke med det :-)

// Josephine

Follow on Bloglovin

NY TRADITION PÅ BLOGGEN / SUND TORSDAG

20131002-205143.jpg

SUND ONSDAG! Det er et nyt navn, mine veninder her fra Odense og jeg har givet den tredje dag i ugen. Vi har aftalt at træne sammen minimum tre gange om ugen, men onsdag har vi gjort til vores særlige “sunheds-hygge-dag.” Hver onsdag tager vi sammen op og træner, for bagefter at gå hjem og lave sund mad. Vi skiftes til at købe ind, lægge hus til og lave mad til de andre.

I den forbindelse vil jeg som noget nyt indfører “sund torsdag” her på bloggen. Hver torsdag vil jeg dele onsdagens sunde ret og opskrift med jer. Forhåbenligt til inspiration og gavn.

Første “sunde onsdag” var i går. Og første middag var hos mig. Jeg lavede en kyllingsalat med karrydressing og en lille smule bacon.

Jeg havde købt en blandet pose salat, som jeg blandede med en pose rucola. Der til kom agurk, tomat og forårsløg. Derefter stegte jeg et kyllingbryst til os hver, som jeg havde krydret med karry. Jeg dryssede lidt bacon udover og serverede dertil en karrydressing, der var lavet på 5% Creme fraiche med karry, salat og en halv teske dijonsennep. Pigerne tog godt i mod det, og vi blev alle tre mætte. Hvis man gerne vil have lidt mere til, kan man riste et stykke rugbrød på panden med salt og rosmarin.

Hvis der sidder andre med gode sunde opskrifter, så send dem endelig til mig. :-)

// Josephine

Follow on Bloglovin

// Naturlige energikilder og sunde retter

994628_10151804568707906_2008237589_n

Det har været lidt begrænset med indlæg – og særligt af den personlige slags her på det sidste. Jeg har haft super travlt med at studere, og at lærer at være studerende igen. Det er virkelig underligt efter flere år, igen at være tilbage på skolebænken. Lektier, medstuderende og mødetider har ikke været en del af mit liv i lang tid, og nu skal jeg pludselig til at leve livet på en helt ny måde igen.

Studiet er spændende, givende og jeg står glad op og går glad i seng hver dag. Jeg skal bare lige bruge lidt tid på at vende mig til min nye hverdag. Jeg er super træt, når jeg kommer hjem fra universitet. Alle de nye indtryk tapper mig for energi, så jeg prøver at kompensere lidt med en ekstra vitaminpille, friskpresset juice, smoothies og generel sund mad og en løbetur. Jeg har også købt Bio Strath eliksir, som jeg spiser tre teske af om dagen. Det synes jeg faktisk har hjulpet lidt. Det kan bl.a. købes Matas til omkring 148 kr. for 250 ml.

Morgenmaden elsker jeg. Jeg har masser af ideer, og spiser noget forskelligt hver dag. Det måltid bliver aldrig kedeligt! Hvis opskrifter og billeder har interesse, så kommer jeg gerne med et par af dem? :-) Aftensmaden har jeg dog større udfordringer med. Jeg mangler ideer til sunde opskrifter, som ikke tager en krig at lave. Jeg er sikker på, at der sidder andre med samme problem, så hvorfor ikke hjælpe hinanden? Smid en kommentar med en sund middagsopskrift og så samler jeg dem i et indlæg til glæde og inspiration for alle :-) Andre tips til gode energikilder er også meget velkommen!

// Josephine

Follow on Bloglovin
Older posts