Spa tur og morgenmad på sengen // VIDUNDERLIG WEEKEND!!

Efter en dejlig lang og varm ferie i Dubai og Indien skulle der ikke gå mere end 16 dage,
før jeg savnede varme og bikinien så meget, at jeg var nødsaget til at invitere min mor på spa.

I fredags tog jeg min mor under armen og kørte ned til Skodsborg kultur og spa hotel,
hvor vi i to timer blev ført igennem den skønneste spa afdeling. Det var virkelig dejligt.

De har et koncept der hedder Spa Adventure, som jeg virkelig elsker.
Jeg fandt lige beskrivelsen på deres hjemmeside og den lover ikke mere end den kan holde.
Det er virkelig en skøn oplevelse.

Spa Adventure* er  en to timers afslappet rejse rundt i et  sanseligt spaområde
bestående af varme og kølende oplevelser i 12 rum. Målet med Spa Adventure er,
at du oplever velvære og får udrenset kroppen, forbrændt kalorier og styrket dit immunforsvar.
Vi ønsker, at du skal føle dig afstresset og gå herfra med en smukkere hud og med fornyet energi. 

Fredag aften var jeg inviteret til middag hos min gode veninde Mille.
Hun havde inviteret en masse piger, som vi har gået på højskole med til middag.
Jeg har ikke set de andre piger, siden jeg stoppede på skolen i april 2012,
så det var rigtig hyggeligt med et lille gensyn. 

Mille havde lavet en lille højskole-quiz. Mit holdt tabte.
Vi var virkelig ikke gode til at svarer på alle de gossip spørgsmål. ;-)
Men selvom vi tabte, var det rigtig sjovt og der kom nogen af de rigtig gode,
gamle historier på bordet igen.

 

Lørdag formiddag var jeg på loppemarked i Remisen på Østerbro. Det var virkelig dårligt.
Normalt har vi altid fundet en masse spændende ting der inde, men ikke i lørdags.
Jeg havde ellers håbet på at finde lidt sjove ting til Fashion Week i næste uge.
Jeg glæder mig helt vildt til, at det bliver forår og alle de udendørs loppemarkeder åbner igen.
Jeg skal også have bestilt en stand til mig selv. Jeg har utroligt meget tøj, smykker og sko,
som jeg ikke går med længere. Mine skaber er fyldt, og der trænger til at blive sorteret lidt i det.
Er der nogen der kan anbefale et godt sted i nordsjælland eller København?

 Sådan her så det ud sidst jeg havde en stand på et loppemarked,
sammen med min bedste veninde Michelle.

Lørdag aften havde jeg en aftale med et par veninder og min gode ven Ryan.
Vi startede med musik og drinks i Ryans nye lejlighed. Senere tog vi på Zen, men der var vi kun meget kort.
Jeg har aldrig set så få mennesker på Zen en lørdag. Rigtig øv, for jeg havde glædet mig til at komme på Zen igen.. Det var efterhånden 2 måneder siden jeg havde været der sidst. I stedet tog vi videre på Hive.

 Vi startede tidligt, og derfor blev det heller ikke en så sen aften i går.
Klokken tre kørte vi hjem til Ryan og sov, og i morges blev jeg så vækket til vidunderlig morgenmad!! 

I aften står den selvfølgelig på håndbold VM og Borgen!! 
Jeg skal tidligt i seng, for forberedelserne til Fashion week på onsdag starter allerede i morgen.
Jeg har 1000 ting at se til og glæder mig til en sjov og spændende uge.

// Josephine 

 

Follow on Bloglovin

MIN TOP 10 – BEDSTE OPLEVELSER I 2012

TOP 10 BEDSTE OPLEVELSER 2012
Jeg har svært ved at liste mine fantastiske 2012-oplevelser i rækkefølge.
Året har været spændende og meget givende. Jeg har mødt mange fantastiske mennesker
og oplevet utroligt meget. Nr. 1 er ikke nødvendigvis den bedste
og nr. 2 ikke nødvendigvis den næstbedste,
men her de 10 bedste oplevelser jeg har haft i år.

 

 1.    Flyttet i min nye lejlighed

Den 01.08.2012 overtog jeg min nye lejlighed.
Det er første gang, at jeg bor hele alene, bare mig og jeg nyder det simpelthen så meget.
Det er vidunderligt at komme hjem til sit eget, hvor der ingen larm er, man kan indrette som man vil,
spise som man vil og gøre som man vil, uden at skulle tage hensyn til andre .
Og så skal man heller ikke stå til regnskab for nogen, hvis man pludselig
beslutter sig for en impulsiv bytur klokken 02 om natten ;-)

 

2.    Praktik hos Claus Burh / DR

I årets tre sidste måneder har jeg været i praktik hos DR’s retskorrespondent Claus Buhr.
Det har været en kæmpe oplevelse, som har lært mig utroligt meget.
Det har været enormt motiverende og givet mig endnu mere blod på tanden,
til at kæmpe for min drøm om at blive journalist.

I min praktiktid har vi dækket to retssager og en narko razzia med politiet på Christiania.
Det er virkelig et spændende område og sammen med politiskjournalistik,
lægger det på første pladsen over emner, som jeg gerne vil arbejde med.

 3.    Sommerferie i Cannes

 I august måned var jeg på sommerferie i mine forældres lejlighed i Cannes med tre skønne veninder.
Jeg havde samlet tre veninder som ikke kendte hinanden ret godt, og var derfor meget spændt på at se,
hvordan turen ville blive. Den blev heldigvis helt fantastisk, og det vil forblive et fantastisk minde,
og noget jeg altid vil tænkte tilbage på. Vi lå på stranden, solede, surfede, festede,
spiste god mad og nød hinandens selskab. Det var en helt vildt dejlig tur.

 

4.    Queen Of Scandinavia

År 2012 har været det bedste år for Queen Of Scandinavia nogensinde.
Vi slog rekord i antallet af piger, der kom til casting, havde en super workshop-finale-weekend
og et super finaleshow, som jeg var meget tilfreds med. Pressedækningen af finalen kunne jeg bestemt heller ikke klage over. 2012 har også været året hvor mine piger for alvor har sat Danmark på verdenskortet.
Jeg har haft 10 piger af sted i år, og det er blevet til intet mindre end fire titler, én 7. Plads, én 4. Plads,
TRE INTERNTIONALE VINDERE!!!  –  og så har jeg endda stadig en finale til gode.

Pige nr. 10 er af sted netop nu, og finalen på den konkurrence afholdes først nytårsaften.
Jeg er virkelig glad for den opbakning, der har været til Queen Of Scandinavia og glæder mig helt vildt,
til jeg starter den årlige castingtour igen i maj 2013.

 

 5.    Jeg er blevet single

Efter tre et halvt virkelig dejlige år med min ekskæreste, er jeg blev single.
Det er altså første gang, siden jeg var 16 år, at jeg er alene, og jeg nyder det helt vildt.
Jeg nyder at være mig selv, have masser af tid til mig selv, mine interesser og mine veninder.
Det sidste halve år, har været et af de sjoveste i mit liv, der er sket så meget,
jeg har mødt så mange fantastiske mennesker og haft det ubeskriveligt sjovt!

  

 6.    Vallekilde Højskole – Fire nye veninder.

 Året første fire måneder brugte jeg på Vallekilde Højskole. Ikke nogen udpræget succes.
Jeg følte ikke, at jeg fik nok for pengene, lærte ikke ret meget før de sidste tre uger og 

følte mig virkelig langt hjemmefra helt der ude på landet.
Efterfølgende har jeg dog været lykkelig for udbyttet af de 4 måneder.
Jeg har nemlig mødt fire nye helt fantastiske veninder: Mille, Maria, Amanda og Izabell.
Fire piger som jeg sætter utroligt meget pris på, og som jeg har det helt vildt sjovt med!

 

7.    2 x Fashion Week

2012 har også budt på to omgange af Copenhagen Fashion Week.
Begge uger har jeg brugt sammen med min skønne veninde Maria.
Særligt i sommers havde vi en helt vildt skøn uge, med masser af god mad,
gode shows, goodiebags i langebaner, masser af fester og vilde oplevelser.
Jeg satser på FW 2013 bliver lige så fantastisk!

 

 8.    Alle årets rejser

I år har jeg været ude og rejse en hel del. Marrakech,

Spanien, Malta, Istanbul, 2 x Frankrig og nu er i Dubai og snart på vej videre til Indien.
Jeg elsker at rejse og selvom sætningen efterhånden er godt brugt og er blevet en anelse slidt,
så er jeg stadig overbevist om ”At rejse er at leve.” Jeg elsker at opleve nye steder i verden, nye kulturer og møde nye mennesker. Siden jeg var helt lille, har jeg drømt om at komme til Indien, så lige nu oplever jeg et længe ventet, stort ønske. Alle årets rejser har været med til at gøre 2012 til et helt fantastisk år.

 

 9.    Nutrilett.

Det kan godt være, at det er en lille ting, men det gør den ikke mindre fantastisk!

Nutrilett er et lille mirakel produkt, som jeg har blogget om før.
Det er en drik, der skal erstatte et måltid, så man ikke indtager så mange kalorier,
men stadig får alle de nødveninde vitaminer og føler sig mæt. Skøn måde at tabe sig på,
og det havde jeg virkelig brug for efter 4 fede måneder på højskole,
hvor jeg slet ikke have mulighed for at styrer hvilken mad, der blev serveret. 

  

10. Udvidet mine bekendtskaber

I år har jeg mødt virkelig mange nye mennesker.
Både arbejdsrelateret, men også nye venner, veninder og nye bekendte.
Jeg har haft det rigtig sjovt med rigtig mange nye mennesker i år,
og jeg håber at mange af dem vil forblive i mit liv, mange år endnu.

Jeg ser frem til endnu flere fantastiske oplevelser,
med disse skønne mennesker i årene fremover.  

At liste 10 ting kan være svært, for hele året har været et af de bedste.

Men her er de – Jeg tænker tilbage på 2012 med kæmpe glæde og har allerede sommerfugle i maven når jeg tænker på, hvad der mon kommer til at ske i 2013.

 

Den 01.01.2013 vil jeg afslører nogle af mine nytårsforsæt.

Jeg vil meget gerne hører fra mine læsere hvad jeres bedste oplevelse har været i 2012 og hvad i har lavet af nytårsforsæt for 2013 – smid en kommentar! :-)

 

// Josephine

 

 

 

 

 

Follow on Bloglovin