Hård træning & sund mad
I formiddags lagde jeg træningstøjet frem og planlage at træne her til aften. Da klokken nærmerede sig 16, og jeg skulle til at gå, var jeg lige ved at droppe det. Jeg var virkelig træt og orkede ikke tanken om at skulle hoppe rundt på et mave-baller-lår hold.
Alligevel tog jeg mig sammen, og derfor er følelsen endnu bedre nu.
Det er SÅ dejligt, når man gør det på trods af træthed og mangel på overskud.
Træningen fik også min trang til slik og chokolade til at forsvinde, og i stedet har jeg lavet sund aftensmad. Æggekage på rugbrød.
Skær champignoner og tomater i skiver og tern og læg det på den varme pande.
Pisk æg, salt, pepper og purløg sammen i en skål og hæl det udover.
Lad det stå et minuts tid og sæt derefter hele panden i ovnen på 225 grader.
Efter 18-20 minutter er den færdig og klar til at spise.
Jeg spiste æggekagen på rugbrød.
Det er en sund og lækker ret, men den er ikke særlig fotogen ;-)
Til æggekagen har jeg lavet et par cherrytomater.
Jeg har lagt dem på en panden med hvidløgsolie og drysset med salt og pepper.
Hvis man gerne vil have lidt mere fyld i, kan man både komme ost, pepperfrugt, skinke eller bacon i.
Ingen kommentarer endnu