DAGENS SHOWS // COPENHAGEN FASHION WEEK DAY 2

I morges startede vi med Asger Juel Larsen show med neon, kæder, guld og læder.
Kollektionen er rå, provokerende og anderledes. Ved flere af hans styles fik jeg fornemmelsen af
en blanding af “gentleman møder gangstar.” På en underlig måde går det hele op i en højere enhed,
når rå detaljer binder kollektionen sammen, og skaber den røde tråd.

Stilen er anderledes, ikke lige mig, men om man kan lide det eller ej, må man give den flippede designer, at han formår at skabe et spændende show, der med alle dets skævheder klistre publikums øjne til catwalken.

 Efter showet gik vi bagstage. Her fangede jeg et billede af Asger.

Veronica B. Vallens – Modeugens smukkeste modeller
Næste show blev afholdt på smukke Nimb midt i København.

I det sekund du træder ind på Nimb, bliver du ramt af en helt særlig stemning.
De smukke omgivelser kombineret med den nærmest spa-agtige duft,
der fylder lokalerne, skaber en helt særlig ro, perfekt lokation til et feminint, eksklusivt show.

Jeg var meget spændt på at se Veronica B. Vallens show, og mine forventninger blev bestemt indfriet. Masser af smukke, enkle og elegante styles kom ned af catwalken, på de smukkeste modeller jeg endnu har set under modeugen. Så smukke at jeg flere gange glemte at kigge på tøjet, der ellers ville passe fantastisk ind i drømme garderoben.  

Skuffende – Vivienne Westwood
Efterfølgende tog vi med pressebussen ud til Børsen, hvor Vivienne Westwood skulle afvikles.
Interessen var lige så stor, som køen var lang. Selv kendisser og moderedaktører fik lov at stå i kø.
Alles forventninger var tårnhøje da showet gik i gang. For mit vedkommende, endte det dog i en skuffelse. Trods massere af farver og mønstre, fandt jeg kollektionen kedelig og uden kant.

Den engelske designer havde tilmeld valgt modeller, der var betydeligt tyndere,
end dem vi ellers har set under den danske modeuge, det klædte ikke showet.

Anne Sofie Madsen – Rårt og feminint
Næste show havde dog masser af kant.
Designer Anne Sofie Madsen havde i sin kollektion formået
at kombinere det meget rå look, med et feminint tvist, som jeg er helt vild med.

Sofifi showet skal netop til at gå i gang på Børsen, men med udsigt til Wood Wood show og efterfølgende fest i aften og i nat, har jeg valgt at tage hjem på mit hotelværelse og sove et par timer inden det går løs igen.

// Josephine

Follow on Bloglovin

KOPENHAGEN FUR STÅR BAG SKØNHEDSKONKURRENCE I KINA

Onsdag – første dag i modeugen er vel overstået. Dagen startede med den officielle pressekonference hvor bl.a. Margrete Vestager talte om mode og hvor vigtigt den danske modeindustri er for den danske økonomi. Det skrev jeg mere om i går – læs det indlæg her

På talerstolen var også en repræsentant for Kopenhagen Fur. 
Han satte fokus på herremode, som han mener bliver undertrykt i modeugen.
Meget passende var det derfor mandlige modeller og herremode der med Kopenhagen Furs åbningsshow startede modeugen. Lyset var dæmpet og musikken var høj mens de mandlige modeller gled henover de gamle gulve på rådhuset i København.
Et meget smukt show i eventyrlige omgivelser.

De seks designere der blev vist på catwalken var Maison Christian Lacroix, Gaspard Yurkievich, Astrid Andersen, Leonid Alexeev, Noting Hill, Baartmans & Siegel.

 

Kopenhagen Fur forsøger ihærdigt at trænge ind på det kinesiske marked. 
I deres forsøg på netop dette har de startet en kinesisk skønhedskonkurrence ved navn Miss Happines. Vinderen som blev kåret den 16. januar i år, var at finde på catwalken i København i dag.  

Kopenhagen Fur afholder skønhedskonkurrence i Kina:
I seks måneder har Kopenhagen Fur rejst rundt i Kina for at udbrede budskabet om ‘hygge’ og danske værdier. D. 16. januar kulminerede dette års Miss Happiness konkurrence så med kroningen af den rette repræsentant for Kopenhagen Fur i Kina i det kommende år.

Forud for kåringen ligger historien om regionale konkurrencer i syv kinesiske storbyer, hvor flere tusinde håbefulde piger mødte op til casting i håbet om at blive Kopenhagen Fur’s nye ambassadør. Tilbage står Su Siqi fra Shenyang som den helt store vinder med titlen Miss Happiness 2013-14.

Kåringsshowet var en sand fest, hvor de 20 finalister blev hjulpet godt på vej af syv danske topmodeller samt professionelle modefotografer. Til lejligheden var sammensat et dommerpanel med ekspertisen til at finde vinderen. Dommerpanelet bestod af international topmodel Julie Marie Iversen, konsulent hos Kopenhagen Fur Trice Tomsen, global design and trend manager Kopenhagen Studio Michael Holm, direktør i Beijing Fashion Co. Frankie Xie samt direktør for Department of Textile & Fashion Design fra Beijing Tsinghua University, Xiao Wenlin . 

Undervejs i konkurrencen er deltagerne ikke kun blevet bedømt på udseende, men også for deres talent og indre skønhed.

  Su Siqi var naturligvis ovenud lykkelig, da hendes navn blev udråbt som vinder. 17-årige Su Siqi kommer fra Shenyang, som ligger i det nordlige Kina, og har altid drømt om at blive model. Su Siqi har aldrig før været uden for Kina, men med titlen som Miss Happiness kan hun se frem til rejseaktivitet over hele kloden. Som topmodel for Kopenhagen Fur fik hun æren af at åbne Kopenhagen Furs show ved Copenhagen Fashion Week AW13 i går. 

// Josephine

Follow on Bloglovin
Older posts