HAPPY

BIKINI FITNESS ATLET – CHRISTINA SCHNEEKLOTH: FIRE GODE RÅD TIL HVORDAN DU HOLDER DEN SLANKE LINJE

christina

I dag har min blog fået besøg af Bikini Fitness Atlet Christina Schneekloth. Christina mødte jeg for første gang i foråret 2012. Hun havde meldt sig til sin første bikini fitness konkurrence, og havde brug for hjælp til catwalk og poseringer. I dag har Christina deltaget og vundet flere priser ved at utal af bikini fitness konkurrencer. Hun har en krop som de fleste piger drømmer om. Christina får dagligt spørgsmål fra kvinder, der vil vide, hvad hun har gjort for at få den krop, som hun har i dag, og hvad de kan gøre for at holde den slanke linje. I dag gæster Christina bloggen og kommer med fire gode råd til hvordan du holder den slanke linje.
// Josephine

Vi piger har det meget med at kigge på andre piger og sige: “Sådan der vil jeg se ud”.

Men det er vigtigt at huske på, at vi alle sammen har en grundlæggende kropsbygning og en genetisk disponering for mere eller mindre fedt her og der. Hvis man stræber efter en kropsbygning, der grundlæggende er unaturlig for en, så vil det blive en livslang kamp op ad bakke..

Her kommer mine vigtigste tips til, hvordan du kan holde dig slank. Det er et emne, der bliver diskuteret heftigt i vores samfund og i medierne. “Feder Kartofler?” “Bliver man tynd af at spise chili” osv osv. Du skal passe på med at fokusere for meget på disse små detaljer, fordi de er i virkeligheden fuldstændig lige gyldige.

Mit første råd handler om kosten, nærmere præcist “Portionsstørrelser”.
Det er vigtigt, at du ikke spiser for meget når du spiser. Spis hellere flere gange på en dag. Hold øje med hvor meget du får øst op på tallerkenen- Spis langsomt. Mærk efter.. Spis til du er mæt. En god ide er at øse maden op på tallerkenen i køkkenet og lade være med at tage maden med ind til bordet – tit når maden står på bordet, spiser man mere end man egentlig behøver, fordi det smager sgu meget godt :)

Mit næste råd handler om at “hygge-snacke.” Altså at gå og småspise hele dagen igennem. Mange tænker rent faktisk ikke over, at de gør det og derfor er det altid en stor gåde for dem, hvorfor de tager på. Men det siger jo sig selv, at hvis du udover dine måltider hver halve time lige tager et stykke chokolade,  så er det, at du kommer i kalorieoverskud og så tager du på. Så få styr på din “snacking” eller prøv at udskift din snack med noget andet fx. Agurke-stykker?

christina1

Mit næste råd handler om din samlede “aktivitetsmængde”. Altså hvor meget du samlet set får rørt dig på en hel dag. Det handler om alt fra at cykle til job/studie, gå en tur i din pause, rejse dig op fra stolen, tage trapperne i stedet for elevatoren, slår græs i haven og ting som det. At du får bevæget dig mest muligt i løbet af dagen. Det er nemlig utroligt vigtigt, for at opnå den slanke linje. Og noget som vi alle godt kan blive bedre til, da vi generelt bare er utroligt dovne.

Mit sidste råd handler om træning. Pulsen skal op, og musklerne skal belastes i en rimelig grad gerne hver dag.

Får du styr på disse fire små ting og gjort dem til en del af dit daglige liv/ dine rutiner, så er der rigtig stor sandsynelighed for at du bliver slank/holder dig slank. Der skal faktisk ikke så meget mere til :)

Håber i kunne bruge mine råd.

Held og lykke :)

Bedste hilsner Christina Schneekloth
(IFBB Bikini-fitness Atlet)

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HAPPY