Sådan undgår du vintertræthed

EFTER_R_Boost_din_e_791435a

Solen skinner, nætterne er lyse og energiniveauet er i top. Men så bliver det vinter. Mørket og kulden kommer, du bliver træt, energien forsvinder, du bliver mere syg og humøret er måske ikke på sit højeste? Mange inklusiv jeg selv kender til det manglende overskud i vinter månederne, men heldigvis kan du selv gøre noget for at holde på enerigen og komme frisk igennem vinterperioden. Caroline Cecilie Alsted har studeret ernæring og sundhed i flere år og ved alt om, hvordan du lever et sundt liv. Hun besøger i dag min blog for at give jer sine bedste råd til, hvordan du for sommerenergien til at holde hele året.

// Josephine

Vinterens mørke side
Vinteren er over os, hvilket betyder masser af indendørshygge! Dog medfører det også at vi til gengæld mister vores gode ven solen til kulden og mørket, og hermed vores bedste kilde til D-vitamin. De fleste er klar over at vi via solen danner D-vitamin. Det kræver faktisk kun så lidt som fem – ti minutter udenfor om sommeren, at danne den nødvendige mængde. Så hvad gør vi så når vi halvdelen af året ikke kan forene os med solen og hvorfor er D-vitamin så vigtigt?

D-vitamin er et multifunktionelt vitamin, der har stor betydning for kroppens kalkoptagelse, normal celleudvikling og immunforsvar. Desværre har en undersøgelse fra Kræftens bekæmpelse vist at vi i vesten er i underskud.  På kort sigt betyder det et nedsat immunforsvar og nedsat knoglesundhed. På længere sigt kan det medføre knogleskørhed samt forøge risikoen for visse kræftformer.  Udover det fysiske helbred, har D-vitamin også vist sig at have en gavnlig effekt på psykisk velvære i form af energi og humør. Et optimalt indtag af D-vitamin kan formindske tendensen til vinterdepression og træthed, som de fleste af os kender alt for godt til i de mørke måneder. Som I kan se er der altså ingen grund til at holde igen med indtaget.

Men, hvad skal vi nordboere så gøre om vinteren uden solen?  D-vitamin findes i flere madvarer såsom fede fisk, æg og lever. I USA har man tilføjet D-vitamin til mælk, da befolkningen, ligesom vi danskere ikke spiser nok fisk. Her i Danmark må vi i stedet supplere kosten med et D-vitamin tilskud, hvis man spiser fisk mindre en to gange ugentligt.  Så frem med kogebogen eller husk at afsætte de ti sekunder det tager at snuppe vitaminpillen. Så lidt – for så stor en betydning.

– Caroline Cecilie Alsted

Follow on Bloglovin

SUND TORSDAG // Bodyfitness Atlet Sarah Barløse: Mine bedste råd til træning, kost og motivation

sarah2I sidste uge indførte jeg “Sund Torsdag” på bloggen. (læs indlægget fra sidste uge – her) Men denne torsdag er jeg på vej til Los Angeles, og mit fly letter lige om lidt. Derfor var der i går ikke tid til den store omgang madlavning, og derfor er dagens indlæg ikke en sund ret, men i stedet et inspirations indlæg med gode råd til, hvordan du holder motivationen og energien oppe når du træner.

Sarah Barløse er bodyfitness athlete, men hun er også Queen Of Scandinavia finalist 2013. Hun har altid været rigtig glad for træning, men de sidste par år er det blevet mere og mere seriøst. I august forlod Sarah for en kort stund træningslokalet for at gå på catwalken til finalen på Danmarks største skønhedskonkurrence – Queen Of Scandinavia. Nu er hun på besøg her på bloggen, hvor hun kommer med sine råd til, hvordan du holder motivationen og energien oppe, når du træner.

// Josephine

________________________________________________________________
”Strong is the new skinny” or srong is the new sexy” er noget, man hører mere og mere efterhånden. Træning og sund livsstil er blevet utrolig populært. Jeg vil her komme med nogle gode råd til, hvordan du selv kan komme i gang med at leve det sunde liv.

Mine første råd vil omhandle motivationen. De fleste mennesker som gerne vil tabe sig eller bare holde sig sunde, mangler desværre motivationen til at komme i gang. Den bedste måde er, efter min mening, altid at sørge for, at tage små skridt af gangen.

Kig på din tallerken
Start f. eks. med at kigge på hvor store tallerkner du spiser af. Ofte er de alt for store. Synet er nemlig en væsentlig faktor, når du øser mad op. Mange har tendens til, at fylde tallerknen helt op, og endda tage flere portioner. Men hvad de fleste ikke ved er, at de slet ikke har brug for så meget mad, og at det tager minimum 20 minutter, før man mærker mæthed. Spis derfor langsomt, tyg maden grundigt og drik masser af vand til. Kort sagt lad være at sluge maden, selv om du er skrup sulten!!! Nyd den!!!

Det er også meget vigtigt, at spise efter ”tallerkenprincippet” (se nedenstående billede).

954399_10201585152284402_1945268171_n

Sæt realistiske delmål
Når man vil i gang med ”det sunde liv”, er det som tidligere nævnt vigtigt, at man ikke tager for store skridt ad gangen. Det vil sige, at det bedste man kan gøre er, at lave små ændringer i hverdagen og hele tiden sørger for at sætte sig realistiske delmål. Og med realistiske delmål mener jeg, at man skal tage højde for sin kropsbygning, tiden og energien. Det er f.eks. ikke realistisk at sætte sig et mål om, at få små hofter, hvis man er født med brede hofter.

Man skal give sig den tid det tager, så kommer der små fremskridt hver dag.

Store ændringer – og kun ét mål, vil hurtigt dræbe motivationen, fordi man forventer at se resultater med det samme.

sarah

Jeg har oplevet mange, der har ændret deres livsstil drastisk, og hurtig er kørt træt i det. Det er de små ændringer, der virkelig tæller!! Tag f. eks cyklen i stedet for bilen/bussen, trapperne i stedet for elevatoren, køb mindre tallerkner og gør maden til noget rart og hyggeligt. Tilmeld dig et fitness center, hvor du kan få hjælp, vejledning, venner og ikke mindst styrke til at opretholde motivationen!!

HUSK realistiske delmål hele vejen igennem, er vejen til at få den livsstil og krop, som du går og drømmer om.

Det vil holde dig motiveret. For hver gang du når et delmål, vil du opnå succesfølelse, som er en meget vigtig nøgle til motivation.

Mit sidste råd vil omhandle viden. Det er rigtig vigtigt, at du hele tiden udvikler dig og får ny viden, for hele tiden at kunne komme fremad og ikke mindst, have det sjovt med din træning. Jo mere man ved om et emne, jo sjovere bliver det.

Der er mange, der ikke er klar over, at 70% af ens fremskridt ligger i kosten. Man kan sagtens træne hver dag i flere timer, uden at se fremskridt, hvis man ikke spiser det rigtige. ”ABS ARE MADE IN THE KITCHEN – NOT THE GYM”

Så kom i gang nu, det er aldrig for sent! Du får et meget bedre liv. Sæt dig ind i tingene, så vil jeg love dig, at du nok skal ende med den krop og den livsstil, du går og drømmer om.

Jeg håber, at mine råd kan bruges – held og lykke :-)

Husk energi er ikke noget man har, det er noget man får!!!

Mange varme hilsner
Sarah Barlose
Bodyfitness Athlete NC14

Follow on Bloglovin

SUND FROKOST

1374359_10151844562817906_397737290_n

Min frokost i dag består af to stykker knækbrød med salt og rosmarin toppet med avocado. Det er super nemt, smager fantastisk og så er det sundt.

Jeg er helt vild med avocado og kunne spise det hver dag. Det forsøger jeg dog at lade være med. Avocadoen indeholder super mange gode ting for kroppen, masser af sunde omega-3-fedtsyrer, kalium og masser af A, B, C og E-vitaminer, men de mange sunde umættede fedtsyrer, betyder også at der er ret mange kalorier i den grønne skønhed. 170 kcal pr. 100 gram.

// Josephine

 

Follow on Bloglovin

NY TRADITION PÅ BLOGGEN / SUND TORSDAG

20131002-205143.jpg

SUND ONSDAG! Det er et nyt navn, mine veninder her fra Odense og jeg har givet den tredje dag i ugen. Vi har aftalt at træne sammen minimum tre gange om ugen, men onsdag har vi gjort til vores særlige “sunheds-hygge-dag.” Hver onsdag tager vi sammen op og træner, for bagefter at gå hjem og lave sund mad. Vi skiftes til at købe ind, lægge hus til og lave mad til de andre.

I den forbindelse vil jeg som noget nyt indfører “sund torsdag” her på bloggen. Hver torsdag vil jeg dele onsdagens sunde ret og opskrift med jer. Forhåbenligt til inspiration og gavn.

Første “sunde onsdag” var i går. Og første middag var hos mig. Jeg lavede en kyllingsalat med karrydressing og en lille smule bacon.

Jeg havde købt en blandet pose salat, som jeg blandede med en pose rucola. Der til kom agurk, tomat og forårsløg. Derefter stegte jeg et kyllingbryst til os hver, som jeg havde krydret med karry. Jeg dryssede lidt bacon udover og serverede dertil en karrydressing, der var lavet på 5% Creme fraiche med karry, salat og en halv teske dijonsennep. Pigerne tog godt i mod det, og vi blev alle tre mætte. Hvis man gerne vil have lidt mere til, kan man riste et stykke rugbrød på panden med salt og rosmarin.

Hvis der sidder andre med gode sunde opskrifter, så send dem endelig til mig. :-)

// Josephine

Follow on Bloglovin

BIKINI FITNESS ATLET – CHRISTINA SCHNEEKLOTH: FIRE GODE RÅD TIL HVORDAN DU HOLDER DEN SLANKE LINJE

christina

I dag har min blog fået besøg af Bikini Fitness Atlet Christina Schneekloth. Christina mødte jeg for første gang i foråret 2012. Hun havde meldt sig til sin første bikini fitness konkurrence, og havde brug for hjælp til catwalk og poseringer. I dag har Christina deltaget og vundet flere priser ved at utal af bikini fitness konkurrencer. Hun har en krop som de fleste piger drømmer om. Christina får dagligt spørgsmål fra kvinder, der vil vide, hvad hun har gjort for at få den krop, som hun har i dag, og hvad de kan gøre for at holde den slanke linje. I dag gæster Christina bloggen og kommer med fire gode råd til hvordan du holder den slanke linje.
// Josephine

Vi piger har det meget med at kigge på andre piger og sige: “Sådan der vil jeg se ud”.

Men det er vigtigt at huske på, at vi alle sammen har en grundlæggende kropsbygning og en genetisk disponering for mere eller mindre fedt her og der. Hvis man stræber efter en kropsbygning, der grundlæggende er unaturlig for en, så vil det blive en livslang kamp op ad bakke..

Her kommer mine vigtigste tips til, hvordan du kan holde dig slank. Det er et emne, der bliver diskuteret heftigt i vores samfund og i medierne. “Feder Kartofler?” “Bliver man tynd af at spise chili” osv osv. Du skal passe på med at fokusere for meget på disse små detaljer, fordi de er i virkeligheden fuldstændig lige gyldige.

Mit første råd handler om kosten, nærmere præcist “Portionsstørrelser”.
Det er vigtigt, at du ikke spiser for meget når du spiser. Spis hellere flere gange på en dag. Hold øje med hvor meget du får øst op på tallerkenen- Spis langsomt. Mærk efter.. Spis til du er mæt. En god ide er at øse maden op på tallerkenen i køkkenet og lade være med at tage maden med ind til bordet – tit når maden står på bordet, spiser man mere end man egentlig behøver, fordi det smager sgu meget godt :)

Mit næste råd handler om at “hygge-snacke.” Altså at gå og småspise hele dagen igennem. Mange tænker rent faktisk ikke over, at de gør det og derfor er det altid en stor gåde for dem, hvorfor de tager på. Men det siger jo sig selv, at hvis du udover dine måltider hver halve time lige tager et stykke chokolade,  så er det, at du kommer i kalorieoverskud og så tager du på. Så få styr på din “snacking” eller prøv at udskift din snack med noget andet fx. Agurke-stykker?

christina1

Mit næste råd handler om din samlede “aktivitetsmængde”. Altså hvor meget du samlet set får rørt dig på en hel dag. Det handler om alt fra at cykle til job/studie, gå en tur i din pause, rejse dig op fra stolen, tage trapperne i stedet for elevatoren, slår græs i haven og ting som det. At du får bevæget dig mest muligt i løbet af dagen. Det er nemlig utroligt vigtigt, for at opnå den slanke linje. Og noget som vi alle godt kan blive bedre til, da vi generelt bare er utroligt dovne.

Mit sidste råd handler om træning. Pulsen skal op, og musklerne skal belastes i en rimelig grad gerne hver dag.

Får du styr på disse fire små ting og gjort dem til en del af dit daglige liv/ dine rutiner, så er der rigtig stor sandsynelighed for at du bliver slank/holder dig slank. Der skal faktisk ikke så meget mere til :)

Håber i kunne bruge mine råd.

Held og lykke :)

Bedste hilsner Christina Schneekloth
(IFBB Bikini-fitness Atlet)

Follow on Bloglovin

// Naturlige energikilder og sunde retter

994628_10151804568707906_2008237589_n

Det har været lidt begrænset med indlæg – og særligt af den personlige slags her på det sidste. Jeg har haft super travlt med at studere, og at lærer at være studerende igen. Det er virkelig underligt efter flere år, igen at være tilbage på skolebænken. Lektier, medstuderende og mødetider har ikke været en del af mit liv i lang tid, og nu skal jeg pludselig til at leve livet på en helt ny måde igen.

Studiet er spændende, givende og jeg står glad op og går glad i seng hver dag. Jeg skal bare lige bruge lidt tid på at vende mig til min nye hverdag. Jeg er super træt, når jeg kommer hjem fra universitet. Alle de nye indtryk tapper mig for energi, så jeg prøver at kompensere lidt med en ekstra vitaminpille, friskpresset juice, smoothies og generel sund mad og en løbetur. Jeg har også købt Bio Strath eliksir, som jeg spiser tre teske af om dagen. Det synes jeg faktisk har hjulpet lidt. Det kan bl.a. købes Matas til omkring 148 kr. for 250 ml.

Morgenmaden elsker jeg. Jeg har masser af ideer, og spiser noget forskelligt hver dag. Det måltid bliver aldrig kedeligt! Hvis opskrifter og billeder har interesse, så kommer jeg gerne med et par af dem? :-) Aftensmaden har jeg dog større udfordringer med. Jeg mangler ideer til sunde opskrifter, som ikke tager en krig at lave. Jeg er sikker på, at der sidder andre med samme problem, så hvorfor ikke hjælpe hinanden? Smid en kommentar med en sund middagsopskrift og så samler jeg dem i et indlæg til glæde og inspiration for alle :-) Andre tips til gode energikilder er også meget velkommen!

// Josephine

Follow on Bloglovin