2012 – 2013

Et lyntog uden stop, men alligevel fyldt med oplevelser.
Sådan vil jeg beskrive mit år 2012. Der har været tryk på hele året,
jeg har haft nok at se til, og der har ikke været meget tid til at sidde stille.
I januar – april var jeg på højskole hvor der blev knoklet
og læst igen efter et et halvt år uden studie.

Fra maj til og med juni kørte jeg landet tyndt med mit team
og castede til Queen Of Scandinavia. En fantastisk oplevelse,
et skønt job men også den travleste periode på hele året.

Juli blev heldigvis brugt på ferie,
og de sidste seks måneder har så også stået i arbejdets tegn.
Godt suppleret med praktik og forskellige journalistkurser.
Alt i alt et skønt år, hvor jeg har fået utroligt
meget ud af tiden og oplevet en helt masse.

I aften holder jeg nytårsaften med mine forældre og min bror her i Indien.
Det virker underligt, at det allerede er et år siden jeg stod på en tagterrasse,
ved søerne i København og så på alt det flotte fyrværkeri.

I aften bliver en meget anderledes nytårsaften, men jeg er sikker på at vi får det rigtig hyggeligt.
Helt sikkert er det, at jeg ikke vågner op med tømmermænd i morgen ;-)

Jeg håber i alle sammen får en fantastisk festlig aften!
Pas på fyrværkeriet!!
Vi ses i det nye år !! :-)

// Josephine

Follow on Bloglovin

Julegaven fra Aller

20121231-114939.jpg

Min julegave fra Aller kommer virkelig til sin ret her foran på poolen!! :-)

38 grader, sol, strand, palmer og Mojitos i lange baner ! Sådan burde nytårsdag være hvert år! ;-)

// Josephine

# NYT FRA MISS TOURISM INTERNATIONAL!

Så er der nyt fra smukke Sofie, som lige nu repræsentere
Danmark ved Miss Tourism International i Malaysia.
Hun har det dejligt, bor på et fantastisk hotel og har fået en sød roomie.
De har været på et hav af photoshoot, besøgt en masse flotte seværdigheder
og så har de besøgt et børnehjem i Kuala Lumpur.

Her dagen før finalen er Sofie ved rigtig godt mod.
Hun er gennem hele konkurrencen blevet udvalgt til forskellige interviews,
photoshoots og events som de andre piger ikke er blevet udvalgt til.
Det er et rigtig godt tegn.

En af de første dage blev et par af pigerne udtaget til at lave en reklame for nogle ure.
Sofie var en af de udvalgte piger – det er et godt tegn :-)

 

SOFIE SKRIVER HJEM:

De 3 uger er efterhånden ved at være gået, og vi har haft et stramt program nærmest lige fra da jeg trådte ud af flyveren. Vi har været rundt og se en masse forskellige ting – museer, universiteter, børnehjem og en masse andet. Derudover har vi skulle rundt til alle de forskellige sponsorer, afholdt laaaaange pressekonferencer, gået modeshows og haft en masse shoots. Vi har haft et show ca. hver 3 dag,
så der har været en masse koreografi at holde styr på…

Jeg har fået en masse opmærksomhed fra pressen, blandt andet fordi jeg er den yngste deltager. En af de første dage hernede blev der valgt en pige fra hvert kontinent til at være med til et vigtigt pressemøde, hvor jeg blev bedt om at repræsentere Europa, som altså er den gruppe med flest deltagere. Efter pressemødet, var det mig alle journalisterne og fotograferne kom hen til… Det var sådan en underlig, men også super fed oplevelse!
Der er nu kun en dag tilbage til det store finaleshow og al tiden bliver nu brugt på at øve. Jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå, men jeg har en rigtig god fornemmelse med det hele!

Knus fra Malaysia

 

I morgen er der finale – Jeg hepper på Sofie helt her fra Indien.
Håber I der hjemme vil gøre det samme :-) 

// Josephine

 

Follow on Bloglovin

From Dubai to India ..

I nat fløj vi fra Dubai og videre til Indien.
Flyveturen gik fint og varede heldigvis kun 4 timer.
Normalt er jeg virkelig ikke til flymad. Jeg synes, at det er ulækkert og smager sjælendt ret godt. Sådan var det dog ikke denne gang. Vi fik serveret en fin treretters menu + frisk frugt og kunne selv vælge, hvilken ret vi ville have, fra det fine menukort. Her er hvad jeg fik at spise.

Dubai var virkelig spændende at opleve. Jeg ville ønske vi havde haft endnu flere dage der. Heldigvis er ferien ikke slut og jeg glæder mig til vi nu skal udforske Indien! :-)

// Josephine

Lige nu ligger jeg ved poolen og nyder livet og palmerne !! :-)

20121229-162653.jpg

Follow on Bloglovin

MIN TOP 10 – BEDSTE OPLEVELSER I 2012

TOP 10 BEDSTE OPLEVELSER 2012
Jeg har svært ved at liste mine fantastiske 2012-oplevelser i rækkefølge.
Året har været spændende og meget givende. Jeg har mødt mange fantastiske mennesker
og oplevet utroligt meget. Nr. 1 er ikke nødvendigvis den bedste
og nr. 2 ikke nødvendigvis den næstbedste,
men her de 10 bedste oplevelser jeg har haft i år.

 

 1.    Flyttet i min nye lejlighed

Den 01.08.2012 overtog jeg min nye lejlighed.
Det er første gang, at jeg bor hele alene, bare mig og jeg nyder det simpelthen så meget.
Det er vidunderligt at komme hjem til sit eget, hvor der ingen larm er, man kan indrette som man vil,
spise som man vil og gøre som man vil, uden at skulle tage hensyn til andre .
Og så skal man heller ikke stå til regnskab for nogen, hvis man pludselig
beslutter sig for en impulsiv bytur klokken 02 om natten ;-)

 

2.    Praktik hos Claus Burh / DR

I årets tre sidste måneder har jeg været i praktik hos DR’s retskorrespondent Claus Buhr.
Det har været en kæmpe oplevelse, som har lært mig utroligt meget.
Det har været enormt motiverende og givet mig endnu mere blod på tanden,
til at kæmpe for min drøm om at blive journalist.

I min praktiktid har vi dækket to retssager og en narko razzia med politiet på Christiania.
Det er virkelig et spændende område og sammen med politiskjournalistik,
lægger det på første pladsen over emner, som jeg gerne vil arbejde med.

 3.    Sommerferie i Cannes

 I august måned var jeg på sommerferie i mine forældres lejlighed i Cannes med tre skønne veninder.
Jeg havde samlet tre veninder som ikke kendte hinanden ret godt, og var derfor meget spændt på at se,
hvordan turen ville blive. Den blev heldigvis helt fantastisk, og det vil forblive et fantastisk minde,
og noget jeg altid vil tænkte tilbage på. Vi lå på stranden, solede, surfede, festede,
spiste god mad og nød hinandens selskab. Det var en helt vildt dejlig tur.

 

4.    Queen Of Scandinavia

År 2012 har været det bedste år for Queen Of Scandinavia nogensinde.
Vi slog rekord i antallet af piger, der kom til casting, havde en super workshop-finale-weekend
og et super finaleshow, som jeg var meget tilfreds med. Pressedækningen af finalen kunne jeg bestemt heller ikke klage over. 2012 har også været året hvor mine piger for alvor har sat Danmark på verdenskortet.
Jeg har haft 10 piger af sted i år, og det er blevet til intet mindre end fire titler, én 7. Plads, én 4. Plads,
TRE INTERNTIONALE VINDERE!!!  –  og så har jeg endda stadig en finale til gode.

Pige nr. 10 er af sted netop nu, og finalen på den konkurrence afholdes først nytårsaften.
Jeg er virkelig glad for den opbakning, der har været til Queen Of Scandinavia og glæder mig helt vildt,
til jeg starter den årlige castingtour igen i maj 2013.

 

 5.    Jeg er blevet single

Efter tre et halvt virkelig dejlige år med min ekskæreste, er jeg blev single.
Det er altså første gang, siden jeg var 16 år, at jeg er alene, og jeg nyder det helt vildt.
Jeg nyder at være mig selv, have masser af tid til mig selv, mine interesser og mine veninder.
Det sidste halve år, har været et af de sjoveste i mit liv, der er sket så meget,
jeg har mødt så mange fantastiske mennesker og haft det ubeskriveligt sjovt!

  

 6.    Vallekilde Højskole – Fire nye veninder.

 Året første fire måneder brugte jeg på Vallekilde Højskole. Ikke nogen udpræget succes.
Jeg følte ikke, at jeg fik nok for pengene, lærte ikke ret meget før de sidste tre uger og 

følte mig virkelig langt hjemmefra helt der ude på landet.
Efterfølgende har jeg dog været lykkelig for udbyttet af de 4 måneder.
Jeg har nemlig mødt fire nye helt fantastiske veninder: Mille, Maria, Amanda og Izabell.
Fire piger som jeg sætter utroligt meget pris på, og som jeg har det helt vildt sjovt med!

 

7.    2 x Fashion Week

2012 har også budt på to omgange af Copenhagen Fashion Week.
Begge uger har jeg brugt sammen med min skønne veninde Maria.
Særligt i sommers havde vi en helt vildt skøn uge, med masser af god mad,
gode shows, goodiebags i langebaner, masser af fester og vilde oplevelser.
Jeg satser på FW 2013 bliver lige så fantastisk!

 

 8.    Alle årets rejser

I år har jeg været ude og rejse en hel del. Marrakech,

Spanien, Malta, Istanbul, 2 x Frankrig og nu er i Dubai og snart på vej videre til Indien.
Jeg elsker at rejse og selvom sætningen efterhånden er godt brugt og er blevet en anelse slidt,
så er jeg stadig overbevist om ”At rejse er at leve.” Jeg elsker at opleve nye steder i verden, nye kulturer og møde nye mennesker. Siden jeg var helt lille, har jeg drømt om at komme til Indien, så lige nu oplever jeg et længe ventet, stort ønske. Alle årets rejser har været med til at gøre 2012 til et helt fantastisk år.

 

 9.    Nutrilett.

Det kan godt være, at det er en lille ting, men det gør den ikke mindre fantastisk!

Nutrilett er et lille mirakel produkt, som jeg har blogget om før.
Det er en drik, der skal erstatte et måltid, så man ikke indtager så mange kalorier,
men stadig får alle de nødveninde vitaminer og føler sig mæt. Skøn måde at tabe sig på,
og det havde jeg virkelig brug for efter 4 fede måneder på højskole,
hvor jeg slet ikke have mulighed for at styrer hvilken mad, der blev serveret. 

  

10. Udvidet mine bekendtskaber

I år har jeg mødt virkelig mange nye mennesker.
Både arbejdsrelateret, men også nye venner, veninder og nye bekendte.
Jeg har haft det rigtig sjovt med rigtig mange nye mennesker i år,
og jeg håber at mange af dem vil forblive i mit liv, mange år endnu.

Jeg ser frem til endnu flere fantastiske oplevelser,
med disse skønne mennesker i årene fremover.  

At liste 10 ting kan være svært, for hele året har været et af de bedste.

Men her er de – Jeg tænker tilbage på 2012 med kæmpe glæde og har allerede sommerfugle i maven når jeg tænker på, hvad der mon kommer til at ske i 2013.

 

Den 01.01.2013 vil jeg afslører nogle af mine nytårsforsæt.

Jeg vil meget gerne hører fra mine læsere hvad jeres bedste oplevelse har været i 2012 og hvad i har lavet af nytårsforsæt for 2013 – smid en kommentar! :-)

 

// Josephine

 

 

 

 

 

Follow on Bloglovin