SUND TORSDAG // SESAMKYLLING I RISPAPIR

1625729_10152120466317906_501214679_n

Så er “sund torsdag” tilbage på bloggen. Der har været pause under min ferie til Thailand, og den efterfølgende periode med eksamen. Denne uges ret har jeg vist jer før, da min veninde Christina serverede den for mig. Men denne gang har jeg selv leget lidt med de sunde rispapirruller, og marineret min kylling i sesamolie og sesamfrø, inden jeg stegte den på panden.

Sådan laver jeg mine ruller:
Jeg lægger et vådt stykke rispapir på mit spækbræt, kommer frisk spinat, rød pepper, agurk, avocado, asparges og kylling i. Derefter folder jeg enderne på rullen og ruller den sammen, og så er den klar til at blive skåret ud og sat på tallerken. Jeg dypper mine ruller i enten soja og wasabi eller sød chilisovs. Det sundt, friskt, mætter og smager fantastisk. :-)rispapir// Josephine

Follow on Bloglovin

SNACK

20140120-165654.jpg

I Thailand spiste jeg de lækreste små snacks på stranden. Nu har jeg forsøgt at gøre kokken kunsten efter herhjemme. De er blevet ret gode. Du tager to (fuldkorns)tortilla. Den ene kommer du lidt ost, parmaskinke og basilikum på. Den anden lægger du derefter som “låg” og så ind i ovnen. Mens den bliver varm tager du en avocado og laver en grov guacamole med hvidløg og citron. Tortillaen skal ud af ovnen når osten er smeltet. Wupti. En lækker snack. Den er ikke specielt sund, men det smager virkelig godt ;-)

// Josephine

Follow on Bloglovin

SUND TORSDAG // LAKSETATAR

20131129-191349.jpgJeg har været i København hele ugen, og har derfor ikke afholdt “sund onsdag” med pigerne fra Odense, som jeg plejer. Alligevel har jeg hverken snydt mig selv for træning eller sund mad i ugens løb, og derfor skal bloggen selvfølgelig heller ikke snydes for et “sund torsdag”-indlæg. I denne uge har jeg lavet laksetatar til mine forældre og min bror, som alle var meget begejstrede. (Min bror smed endda retten på instagram med rosende ord om sin søster. Altid godt med lidt kredit fra en kræsen fyr ;-)) Det er en sund lækker ret, som både kan serveres som forret, men som også sagtens kan serveres i en lidt større portion til hovedret. Evt. med et stykke ristet rugbrød til.

Til hovedretten bruge jeg en avocado, som jeg skar i små tern. Over dem pressede jeg frisk lime og lidt salt. Derefter skar jeg 200g røget laks ud i små tern. Det blandede jeg sammen med et lille rødløg, der også blev snittet i bitte små tern, en lille smule wasabi, lidt lime og rigeligt med pepper. Derefter lagde jeg avocadoen på en tallerken, og ovenpå kom laksen. Det ser friskt ud, smager godt, og mætter på en let og lækker måde. Det er super nemt at lave, og tager ikke ret lang tid. God fornøjelse i køkkenet :-)

// Josephine

Follow on Bloglovin

SUND TORSDAG // Spinat- og lakseomelet

20131205-161801.jpg

Jeg overvejede, at køre til København i går aftes, fordi jeg havde hørt om stormen i dag. Jeg valgte, dog at vente, så jeg kunne være med til ugens “Sund onsdag” i Odense. Det var jeg lige ved at fortryde i morges. Jeg har haft en kamp med at komme til sjælland i dag, og der har været 1000 forskellige rygter om storebæltsbroens lukning. Heldigvis lykkedes det hele. Jeg var både med til en rigtig lækker sund middag i går, og jeg er også langt om længe kommet til København i dag.

I går var det min veninde Christines tur til at lave mad. Hun havde lavet en super lækker omelet med laks og spinat. Den smagte rigtig godt og mættede på en let og dejlig måde.
Christina har givet mig opskriften til 1 person. 3 æg, 2-3 skiver røget laks, en håndfuld spinat og salt og pepper. Pland det hele sammen i en skål, og kom det på panden. Nemt, enkelt, hurtigt at lave, sundt og rigtig lækkert! :-)

// Josephine

Follow on Bloglovin

// SUND TORSDAG

20131030-161325.jpg

Mine Odense-veninder og jeg har dækket kommunalvalg i den her uge, og derfor har der ikke været tid til en fælles træning og sund middag dag. Det betyder dog ikke at jeg har snydt mig selv for forbrænding i fitness og lidt lækker og sund mad. I denne uge har jeg lavet grillede rejer marineret i chili, lime og hvidløg. Dertil en omgang bønnesalat med rødløg, lidt feta og en dressing af lidt olivenolie, citron og hvidløg. Sundt, nemt, lækkert og så mætter det på en skøn måde hvor sulten forsvinder, men du bliver ikke proppet.

Rejerne her er grillet, men du kan også lave dem på en pande eller i ovnen.

Forslag til sunde retter, snacks eller andre former for sundt er stadig meget velkommen på min mail josephine@helbrandt.dk :-)

// Josephine

Follow on Bloglovin

//SUND TORSDAG

20131114-101728.jpgDet er ikke jordens mest fotogene ret, men godt smagte det. I går var det min tur til at lave ugens sunde ret til pigerne. Jeg lavede kyllingefrikadeller og squash i ovnen. Retten er super nem, rigtig sund og så smager det fantastisk.

Da jeg skulle lave kyllingefrikadellerne, startede jeg med at hakke løg og forårsløg ud i små stykker og komme det op i en skål, sammen med det hakkede kyllingekød. Så tilsatte jeg to æg, lidt mælk og meget lidt mel. Til at krydre farsen brugte jeg hvidløg, chili og salt. Jeg har tidligere lavet dem med rosmarin, og det kan også varmt anbefales. Farsen fik lov til at stå et par timer, inden dellerne skulle steges, så krydderierne rigtig kunne give smag. Til kyllingefrikadellerne serverede jeg squash, som jeg lavede i ovnen. Først skar jeg dem ud i skiver, (ca. 0,7 cm tykkelse) lagde dem i et fad og kom chili, soja og lidt mozzarella udover. Ind i ovnen i ca 30 min og så er de klar.

// Josephine

Follow on Bloglovin
Older posts