MISS QUEEN OF SCANDINAVIA 2013 – MØD VINDERNE // LINE LUND – MISS TOURISM QUEEN OF THE YEAR DENMARK 2013

Lørdag d. 17 august 2013 blev fire piger kåret som vindere af Queen Of Scandinavia 2013. Alle fire piger skal i løbet af efteråret ud og repræsentere Danmark ved hver deres internationale skønhedskonkurrence. Nu får du chancen for at møde de fire piger, og lærer dem lidt bedre at kende. Jeg har stillet dem en række spørgsmål, og her får du deres svar. Har du flere spørgsmål til pigerne, så smid en kommentar her til oplægget eller en mail på Josephine@helbrandt.dk så samler jeg dem til de fire vindere.

Den første pige der er klar til at fortælle lidt om sig selv er Line
– Miss Tourism Queen Of The Year Denmark 2013!

line

– Hvem er du? 
Mit navn er Line Schelde Lund. Jeg er 22 år. Jeg er født og opvokset i Kolding,
men har de sidste 2 år boet i Århus med min kæreste. Jeg er elev i Superdry hvor jeg afslutter om 5 mdr.

– Hvilke tanker gjorde du dig da du meldte dig til casting på Queen Of Scandinavia?
Grunden til at jeg valgte at melde mig til casting på Queenofscandinavia igen i år, var troen og viljen til at i år skulle jeg vinde. Jeg var med i Queenofscandinavia sidste år hvor jeg endte i top 10. Det gav mig blod på tanden og i år følte jeg at det var min tur.

– Hvordan oplevede du de tre dage I København som finale strakte sig over?
De tre finale dage i kbh var fantastiske. At møde 19 andre smukke og søde piger var hele oplevelsen værd.
Stemningen og sammenholdet var rigtig godt mellem os. Vi lærte mange brugbarer ting så vi var godt rustet til finalen.

– Hvilke tanker gik der igennem de hoved lige da du fik besked om at du havde vundet?
Da mit navn blev råbt op på scene kunne jeg næsten ikke tro at det var sandt, jeg kan huske jeg kiggede på de andre for at se om de trådte frem men nej. Det var virkelig mit navn der blev sagt og en følelse at glæde strømmede gennem kroppen. Jeg gjorde det!!

line1– Hvad håber du at din sejr kan fører med sig?
Jeg håber at sejren vil give mig en masse nye og spændende oplevelser og udfordringer med i livet.

– Er du begyndt at forberede dig til den internationale konkurrence? 
Efter finalen har jeg bedt om konstruktiv kritik for, at jeg til den internationale konkurrence kan give dem alt, hvad jeg har at byde på.
Jeg passer godt på mig selv for ,at jeg både fysiks og mentalt er 100% klar til finalen.

– Hvordan har dine venner og familie reageret på din sejr?
Mine venner og familie er så stolte af mig og jeg har den største opbakning med i rygsækken.

Jeg glæder mig til de kommende måneder jeg ved det bliver oplevelser for livet.

// Line

Follow on Bloglovin

QUEEN OF SCANDINAVIA 2013 / HÅR & MAKEUP

josephine

Jeg bliver gjort klar til årets gruppefoto / Queen Of Scandinavia 2013

I løbet af de tre dage som finalen i år blev afholdt over, var der to dage, hvor et særligt hold af makeup artister og frisører rykkede ind for at style pigerne.
Første dag skulle piger styles til photoshoot. Hår og makeup skulle sidde perfekt, så pigerne følte sig så lækre som muligt, og derved kunne præstere deres bedste foran kameraet. 

årh

Det samme var selvfølgelig gældende på finaleaftenen, hvor finalisterne skulle på catwalken for første gang foran alle dommerne.
At hår og makeup sidder på bedst mulige måde, er afgørende for, at finalisterne kan levere det bedste show med mest mulig overskud og selvtillid. 

I år var det et super professionelt hold bestående af  Zaya Battumur, Dorthe Olesen, Mary Luz, alle sammem anført af Linette Kressner, der stod for stylingen af pigerne. Jeg var meget imponeret over hvor hurtige de var, og hvor gode resultaterne blev. De var alle sammen rigtig dygtige til at tage udgangspunkt i den enkelte pige, og se hvad der var pænest til netop hende. Jeg kan kun anbefale alle fire piger! 

makeup

I eftermiddag skal jeg ind forbi Linettes frisørsalon. Mit hår er blevet rigtig langt, og det er jeg vild med, men jeg har også måtte erkende, at det ikke ser særlig sundt ud længere. Jeg glæder mig til at se Linette trylle med mit hår, og give det nyt liv igen.

// Josephine

Follow on Bloglovin

TAK !

vindere_og_dommere

Efter et års arbejde er de tre finaledage og det store finaleshow nu afholdt. Fire smukke vindere er kåret, og vi har fejret dem på ZEN. Nu glæder jeg mig til søvn! Men lige så snart jeg vågner igen, ser jeg frem til træningen og forberedelserne med de fire nye “Queens of Scandinavia” som skal ud og repræsentere Danmark her i efteråret.

En KÆMPE TAK til alle som har støttet op om og hjulpet de sidste mange måneder både til castings og finale. Tak til Alex Petersen, Mari-Kjoler, Pilgrim, Hoff By Hoff, SEIMEI, Gosh cosmetics, Linette Kressner, Karma Sushi, Tresime, Spangsberg Chokolade, Starlash, og Alessandro International.

Tak til First Hotel Copenhagen for de flotte rammer og tak til Billetlugen for at hjælpe med salg af billetter og for at bidrage til at vi kan donere hele entreindtægten UBESKÅRET til Kræftens Bekæmpelse.

En særlig tak til vores smukke værtinde Christina Bjørn, mine meddommere Bill Holmberg, Inez Gavilanes, Christina Mikkelsen og Peter Hadward. Tak til sangerinde Linda Maria. Stort tak til min uundværlige højre hånd Michele Quvang Boll Christiansen for igen at styre backstage til perfektion. Det er din skyld, at jeg kan sætte mig ud i dommerpanelet med ro i maven og nyde showet! 

Tak til de tidligere vindere, catwalktræner Annemette Rosenkrantz, photoshoot assistent Carolina Martinez, mine veninder Amanda og Izabell, fotograferne Irfaan Khan, Sophia Hviid, Jan Igaard, Flemming Eiberg, Mani Latif, ZEN COPENHAGEN og de 11 eventpiger der arbejdede hårdt frem til showet i lørdags.

Sidst men ikke mindst tak til alle de 20 finalister! Det har været en fornøjelse, at lære  jer at kende, og I gjorde mig så glad, da jeg så jer give den gas på finaleshowet i lørdags!I VAR SÅ SEJE!!

vindere

// Josephine

 Foto: Jan Igaard – Foto.igaard.dk
Follow on Bloglovin

HER ER DE FIRE VINDERE AF QUEEN OF SCANDINAVIA 2013!!

Dommerpanelet voterede og vi blev heldigvis enige.. Her er hvad Bill Holmberg, Inez Gavilanes, Christina Mikkelsen, Peter Hadward og jeg kom frem til..

De fire vinder af Queen Of Scandinavia 2013 er:

Mickala – Miss Intercontinental Denmark 2013
Kirstine – World Miss University Denmark 2013
Line – Miss Tourism Queen Of The Year Denmark 2013
Linea – Miss Tourism International Denmark 2013

P37A1060

Se mange flere billeder fra finalen, her på bloggen i morgen! :-)

// Josephine

Follow on Bloglovin